Mors er en naturperle i den vestlige del af Limfjorden, som er verdensberømt for sine Morsø-brændeovne og det specielle ler – kaldet Moler.

Morsø Sejlklub & Marina er beliggende på den østlige side med udsigt til Fur. Havnen blev anlagt i 1788, og fungerer i dag både som erhvervs- og lystbådehavn. Byen Nykøbing Mors med gågade, turistkontor, cykeludlejning ligger i gåafstand (500 m). Der er flere spisesteder på havnen. Ligeledes i byen.

Historisk undergrund

Det specielle Moler er kiselalger, der blev aflejret, da landskabet var dækket af hav. Det gemmer på fossiler af planter og dyr, som levede på stedet for 55 mio. år siden. Mange af de fantastiske fund kan opleves hos Fossil- og Molermuseet. Moler har en unik varmeisolerende evne, og bruges til isolering af ovne og skorstene.

Børn om bord

Mors byder på masser af oplevelser for børn. Blomsterparken Jesperhus ligger blot 6 km fra havnen og byder bl.a. på Junglezoo med farvestrålende dyr, Danmarks længste vandfald og gigantisk vandland.

Højriis Slot er Mors’ eneste slot. Her inviteres børn og voksne til at lege Sherlock Holmes og løse en gammel mordgåde. Du finder mekanik hos Traktormuseet, og på Landbrugsmuseet Skarregaard kan I opleve ægte Morten Korch-idyl og maskiner fra dengang farfar var dreng. Mors byder også på sælsafari, fantastiske badestrande og mange gode sejleroplevelser. Ved havnekontoret finder I et skab med redningsveste til børn til fri afbenyttelse.

Faciliteter

Ved marinaen ligger Sejlklubbens hus, der siden 1990’erme er udvidet med faciliteter for gæstesejlere. Her finder I en moderne servicebygning, legeplads, hyggelige grillsteder til fri afbenyttelse, klubhus og sejlerkøkken. Bad, vand, sejlerrum med køkken er inkl. i havnepenge og der er adgang med et TallyCard.

Hop på cyklen, der er cykeludlejning fra turistkontoret, der ligger i gågaden. Her kan du også leje elcykler.

På havnen står der en stor gasgrill til fri afbenyttelse, den står på terrassen bag ved klubhuset.

Shopping & proviantering i Nykøbing

Supermarkeder, havnekøbmand, slagterbutik og gågade med et væld af butikker findes i gåafstand. Det samme gør busterminalen, der er gratis busser på Mors, hvis du ønsker at tage på udflugt, uden for byen. Nykøbing er en købstad vis oprindelse kan dateres til 1200-tallet. Byen blomstrede og fik velstand på grund af øens landbrugsjord og fiskeriet i Limfjorden. 

Du kan besøge Dueholm Kloster, Dansk Støberimuseum, Aksel Sandemoses Hus, Nykøbing Kirke og Morsø Kunstforening. Indbyggertallet på Mors er godt 20.000, heraf 9.000 i Nykøbing, og der er masser af små, autentiske byer på øen.

Skaldyrsfestival

Den første weekend i juni skyder Skaldyrsfestivalen hvert år turistsæsonen i gang. Det er en mærkedag, hvor øens skatkammer er på menuen. Østers, linemuslinger (blåmuslinger) og rejer tilberedes af dygtige kokke, der får Nykøbing Mors Havn til at dufte, så fuglene synger, og du inviteres til at smage.

Årskort 2024

Igen i 2024 kan havnen tilbyde årskort for overnatning, for både og autocamper. Kortet kan bestilles hos Havnechefen før ankomst. Kortet koster 10 overnatninger, derefter kan I frit anløbe havnen, uden at betale gæsteleje. Et årskort til autocampere koster 2000 kroner.

Ved første anløb udstedes et Tallycard (Af Havnechefen) som gælder hele året.

Betales ved ankomst med kreditkort kort.

Havnechef Søren Olsen

Tlf. 2120 6260, E-mail: Havnechef@mail.dk

Tlf. 2120 6260, E-mail: Havnechef@mail.dk

Faciliteter

i Morsø Sejlklub og Marina
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • autocamper icon på havneguide.dk
    Autocamper
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • Boatyard icon på havneguide.dk
    Bådværft
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • cykeludlejning icon på havneguide.dk
    Cykeludlejning
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • kran icon på havneguide.dk
    Kran
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • diesel icon på havneguide.dk
    Diesel
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • Tømningsanlæg icon på havneguide.dk
    Tømningsanlæg
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter

Spisesteder

i nærheden af havnen

Cafe Holmen

Jernbanevej 3
7900 Nykøbing M
Danmark

Restaurant Limfjorden

Havnegade 18
7900 Nykøbing M
Danmark

Cafe sult, havnegade 16

Havnegade 16
7900 Nykøbing M
Danmark

Pizza express solo mio

Havnegade 6, 1
7900 Nykøbing M
Danmark

DI hao restaurant

Kirkegade 1A St
7900 Nykøbing M
Danmark

Bybrønden

Kirketorvet 100
7900 Nykøbing M
Danmark

No1

Lilletorv 1
7900 Nykøbing M
Danmark

SIND-huset Nykøbing Mors

Skovvej 5
7900 Nykøbing M
Danmark

Begivenheder

i nærheden Morsø Sejlklub og Marina

Seværdigheder

i nærheden af Morsø Sejlklub og Marina

Andre havne

i nærheden af Morsø Sejlklub og Marina

Morsø Sejlklub og Marina

Nykøbing Havn

Glyngøre Havn

Fur Havn

Ejerslev Havn

Sillerslev Havn

Thissinghus Havn

Sundby Mors Havn

Copyright 2024 © Havneguide.dk