Velkommen til Egå Marina

Med en beliggenhed blot 8 km NØ for Aarhus midtby, finder I en moderne lystbådehavn med et højt serviceniveau. Havnen ligger i et naturskønt område med familievenlige faciliteter og badestrande på hver side af havnen – kort sagt et fristed for alle, der holder af søsport, havluft og ordnede forhold. 

Gode havnefaciliteter

Her er gode faciliteter for både store og små. Topmoderne toiletter og bad samt mulighed for tøjvask. 

Nyd den gode havneudsigt fra de hyggelige grillpladser, og for de små om bord har vi legeplads og krabbebro. Trænger I til at blive rørt kan I tage et spil petanque på marinaens egen bane, eller bruge fitnessredskaberne Nord for jollehavnen.

På ydermolen finder I marinaens dommertårn med udsigtsplatform, hvorfra I på tæt hold kan følge med i kapsejladser eller blot nyde den flotte udsigt over bugten. 

Overnat i 3 dage og få den 4 dag gratis

For gæstesejlere og autocampere gælder, at overnatter man 3 dage i havnen, får man den 4 dag gratis.

Wi-Fi

Wifi-koden fremgår af jeres kvittering for havnepenge.

Kraner på havnen

Vi har forskellige kraner, en travelift til 35 tons og knap 6 meters bredde, en el-kran til 3 tons, mastekraner (eldrevne), mandskabslift (22 meter).

Tankanlæg for sejlerne

På marinaen er det muligt at tanke både GTL og benzin. 

Slæbested til mindre både og joller.

Parkering

Vi har P-pladser for både kortere og længere perioder og vi har P-område for autocampere.

Kontakt til bådsælgere og alle slags reparatører m.v.

Forretninger på marinaen

Restaurant, Havne Bistro, Iskiosk, salgsbro til nye og brugte både samt liberale erhverv. Tæt på havnen finder du både sejlmager og stor forretning med marineudstyr.

Udflugter fra Egå Marina 

I Egå Marina finder I idyl, ro og familiehygge, samt en masse muligheder for udflugter i nærområdet.

Der er gode busforbindelser til Aarhus, Grenaa, Ebeltoft og Djurs Sommerland.

Ture i gåafstand 

2 min. til fods fra havnen finder I indkøbscenter med supermarkeder, brødudsalg, apotek, Pizzeria, genbrug, tank m.m. På tanken kan du købe gas. Endvidere er der biludstyr, modetøj, kunst m.m. umiddelbart N for Egå Havvej. Føtex og Jysk og byggemarked ligger på Grenåvej, 2 km mod Aarhus.

Ture i cykelafstand

Har I cykler med om bord anbefales det at køre den smukke tur ind til Aarhus langs vandet på 8 km. Det tager små 30 min – ruten er uden bakker og snor sig langs bugten. Vi anbefaler også en cykeltur til det smukke fulgeområde ved Egå Engsø, eller  den gamle landsbykirke i Gammel Egå m.m. 

Foreninger på havnen

På havnen findes badeklubben Egåvikingerne, samt en aktiv optimist- og jolleafdeling, samt sejlerskole og en roklub.

Video

Faciliteter

i Egå Marina
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • bådudstyr icon på havneguide.dk
    Bådudstyr
  • autocamper icon på havneguide.dk
    Autocamper
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • kran icon på havneguide.dk
    Kran
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • Icon for benzin på havneguide.dk
    Benzin
  • GTL icon på havneguide.dk
    GTL
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • Tømningsanlæg icon på havneguide.dk
    Tømningsanlæg
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter
  • Gas icon på havneguide.dk
    Gas

Spisesteder

i nærheden af havnen

Havne Bistroen

Egå Havvej 43
8250 Egå
Danmark

Restaurant Egå Marina

Egå Havvej 31
8250 Egå
Danmark

Things Deli

Gåseagervej 14
8250 Egå
Danmark

Sevags Grækeren Kystcentret Skæring

Skæring Strandvej 3
8250 Egå
Danmark

Milano Pizza

Skæring Strandvej 3
8250 Egå
Danmark

Marxins Pizza & Steak

Stavneagervej 35
8250 Egå
Danmark

KLAI DINNER PIZZARIA

Nordre Strandvej 144A
8240 Risskov
Danmark

HEI Sportscafe

Skæring Skolevej 200
8250 Egå
Danmark

Begivenheder

i nærheden Egå Marina

Seværdigheder

i nærheden af Egå Marina

Andre havne

i nærheden af Egå Marina
Copyright 2024 © Havneguide.dk