







Skødshoved Bro Jollehavn byder velkommen
Skødshoved Bro Jollehavn (SBJ) er en gammel anløbsbro for paketbådene, der sejlede i rutefart mellem Aarhus og Mols først i 1900-tallet. Nu er den en lille hyggelig havn med ca. 60 fast liggende både og nogle gæstepladser. Haven har en unik panoramaudsigt over Aarhus bugten mod Marselisborg skovene, Aarhus, Risskov og Egå.
Her finder du de faciliteter du har brug for: en dejlig børnevenlig badestrand, Skødshoved Badehotels hyggelige restaurant "Focaccia 'n' Tonic", kiosk og rolige naturskønne omgivelser at trave i.
Havnen ligger centralt i Aarhus bugten. Straks når man er ude af havnen har man hele Aarhus bugten som legeplads og nem adgang til Tunø, Samsø og havne i Aarhus bugten.
Anløb
Anløb sker fra VNV ind til rød og grøn bøje. Herefter styres direkte gennem en smal sejlrende mod indsejlingen, som er 9 m bred.
Havnen er fyrbelyst med fast grønt lys, men anløb i mørke frarådes, da indsejlingsbøjerne ikke er belyst.
Der er megen tilsanding ud for havnen, men sejlrenden uddybes hvert forår, så både med ca. 1,5 m dybgang kan passere. Pga. af de lave vanddybder frarådes anduvning ved hårde vinde fra NV, V og S.
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Autocamper
- Legeplads
- Toilet
- Slæbested
- EL
- Kran
- Vand
- Spisested