I bunden af den smukke Augustenborg Fjord ved Als, ligger Augustenborg Yachthavn.

Allerede i fjordens indsejling bydes sejleren på en enestående naturoplevelse.

Et rigt fugleliv, gode fiskemuligheder og malerisk natur. Undervejs på sejlturen mod havnen, kan I på bagbords side nyde udsigten til Augustenborg Slot, et af Danmarks flotteste barokslotte.

Augustenborg Yachthavn ligger ved den hyggelige havneby Augustenborg, blot 9 km fra Sønderborg by. I havnen finder I fred og idyl kombineret med alt hvad fritidssejleren kan ønske sig i moderne bekvemmeligheder. Her er hyggekroge, fine sanitære forhold, spisesteder, legepladser og en tilhørende skov med grillpladser og korte afstande til seværdigheder og oplevelser.

Børn om bord

Augustenborg Yachthavn er et sandt paradis for de små, deres forældre og bedsteforældre. På havnen ligger en stor legeplads og nyanlagt aktivitetsbane for de større børn. For de helt små er der sandkasser. Besøg også de grønne områder, der støder op til havnen, hvor I kan hilse på to lamaer.

Gode faciliteter

Har I brug for at proviantere, finder I både købmand og supermarked ca. 1,5 km væk. Er I til friske rundstykker og wienerbrød, fås dette hos bageren 800 meter fra havnen. Havnelejen inkluderer vand. Mønter til bad kan købes på havnekontoret. El koster 20 kr. pr. dag.

Mangler I ting til båden så finder I en bådudstyrsbutik på havnen.

Der er flere spisesteder indenfor gåafstand, nap en pizza eller besøg grillen med fremragende kinesiske retter. På Restaurant Fjordhotellet kan I nyde den fantastiske fjordudsigt sammen med gode retter fra det danske køkken til fornuftige priser. Her fås også børnevenlige anretninger.

Full service

Augustenborg Yachthavn er et af de få steder i Danmark, hvor bådejeren kan opnå full service. Havnen råder over et mindre værft og kan næsten udføre alle reparationer i både glasfiber og træ, efter bedste bådebyggertraditioner.

Lad din båd overvintre i havnens haller og få hjælp til reparationer, vask og klargøring.

Havnen råder over et komplet værksted og tre haller på tilsammen 6.000 m². En opvarmet hal på 10ᵒC, to kolde haller og et udendørs areal. I indendørshallerne opbevares masterne i særlige reoler.

For mere information om full service, kontakt venligst Anders Dahl på

Telefon 20 14 15 62.

Tankning

Det er muligt at tanke diesel på havnen, fra kl. 8 – 18 på alle ugens dage. Ønsker I tankning uden for tidsrummet, kan I kontakte havnekontoret. Benzin findes ca. 150 meter fra havnen.

Sejlerudflugter

Den naturlige placering gør havnen til et populært tilflugtssted ved dårlige vind og vejr forhold. Oplev de talrige seværdigheder og aktiviteter tæt på havnen, eller nyd at Als er et godt udgangspunkt for weekend- eller endagsture i Sundet og Flensborg Fjord.

Flere sejlere benytter Als som destination på vej mod flotte sejlture i det sydfynske øhav eller som et stop på vej mod Lillebælt.

Seværdigheder tæt på havnen

Hertugbyen

En gåtur på 500 meter fører jer til Augustenborgs bymidte. Byen betegnes også som ”Hertugbyen” takket være sine palæer, slotskirke, slotspark og en bydel fuld af fine og velbevarede rokokohuse. Hertug Ernst Günther købte i 1651 landsbyen Stavnsbøl og omdannede den til godset Augustenborg, opkaldt efter sin hustru, hertuginde Augusta. Slottet og slotsparken er absolut et besøg værd, og om sommeren er parken rammen om store musikbegivenheder.

Danmarks største skulpturpark

Augustiana med Danmarks største samling af udendørsskulpturer er en kombination af kunst- og naturoplevelser. Man må både se og røre værkerne, og trænger I til en dukkert, gør beliggenheden ned til fjorden det muligt, at slutte turen af med en frisk svømmetur.

Ketting Nor

Omkring noret ligger et smukt naturområde, med rig mulighed for at kigge på fugle og fiske. Besøg det lille fuglereservat med udkigstårn eller benyt jer af vandrestierne og kom helt tæt på naturen. Tager I vandreturen på ca. 8 km. omkring hele noret, kommer I igennem de små landsbyer Egen, Ketting og Sebbelev med unikke kirker og spændende, velbevarede levn fra fortiden.

Transportmuligheder

Der er hyppige busforbindelser til Sønderborg by, 9 km fra havnen. Skal I længere væk ligger lufthavnen 10 km. fra havnen med daglige flyafgange til København. I Sønderborg by går der tog til resten af landet, toget til København tager ca. 4 timer.

Autocamper og campingvogne

Havnen råder over plads til autocampere og campingvogne med en fantastisk udsigt over Augustenborg Fjord. Autocampere og campingvogne har adgang til vand, el og afløb til både toilet og vask.

Sikker havn

Denne havn er Sikker Havn Certificeret. Det betyder, at redningsudstyr er opsat, placeret og mærket efter en række anbefalinger, for at højne sikkerheden.

Læs mere om certificeringen

Faciliteter

i Augustenborg Yachthavn
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • bådudstyr icon på havneguide.dk
    Bådudstyr
  • autocamper icon på havneguide.dk
    Autocamper
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • Boatyard icon på havneguide.dk
    Bådværft
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • kran icon på havneguide.dk
    Kran
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • Sikker havn certifikat på havneguide.dk
    Sikker havn
  • GTL icon på havneguide.dk
    GTL
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • Tømningsanlæg icon på havneguide.dk
    Tømningsanlæg
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter

Spisesteder

i nærheden af havnen

Fjordhotel

Langdel 2
6440 Augustenborg
Danmark

HERTUGBURGEREN/NGO VAN SANH

Storegade 24
6440 Augustenborg
Danmark

Emmas

Storegade 34
6440 Augustenborg
Danmark

Papa's Pizza Express

Stavensbølgade 11
6440 Augustenborg
Danmark

Sand

Kettingvej 10
6440 Augustenborg
Danmark

Frisk fisk

Ny Stavensbøl 1
6440 Augustenborg
Danmark

Begivenheder

i nærheden Augustenborg Yachthavn

Seværdigheder

i nærheden af Augustenborg Yachthavn

Køb/lej fast bådplads

i Augustenborg Yachthavn
Maks bådbredde Maks båddybde Maks bådlængde (LOA) Periode Indskud Pladstype
3.80 meter 3.00 meter 10.50 meter Indskuds/-købeplads
3.80 meter 3.00 meter 10.50 meter Indskuds/-købeplads

Andre havne

i nærheden af Augustenborg Yachthavn

Augustenborg Yachthavn

Augustenborg Havn

Høruphav Havn

Sønderborg Trafikhavnen

Sønderborg Lystbådehavn A.m.b.a.

Sønderborg Havn

Verdens Ende

Sottrupskov

Fynshav Bådehavn

Mommark Marina

Copyright 2024 © Havneguide.dk