Attrup Havn er absolut et besøg værd.

Her får I naturskønne omgivelser blot en gåtur fra den hyggelige Attrup landsby og kun 10 km fra Brovst. Attrup er en af de mange små velfungerende landsbyer i Jammerbugten, og omdrejningspunktet er lystbådehavnen med en fantastisk panoramaudsigt over Limfjorden. 

Havnen er nyrenoveret og tilbyder moderne havnefaciliteter og rig mulighed for udflugter i nærområdet. 

 

Spisesteder

På Havne Caféen Attrup forkæles gæsterne med enkel og god mad af sæsonbestemte, danske råvarer til fornuftige priser. Caféen drives som en del af multifunktionshuset med bl.a. bad og toiletfaciliteter, klublokale og terrasse med udsigt over havn og fjord. 

 

Indkøbsmuligheder

Ca. 700 m op ad vejen mod Attrup, ligger Attrup Campingplads med købmand og legeplads for børnene. Til LokalBrugsen i Skovsgård er der ca. 5 km.

 

Udflugter

Ca. 2 km nord for Attrup Havn ligger Als Bjerg, græsklædte bakker i op til 54 meters højde, der indbyder til en frisk vandretur og fri fjordudsigt.

I Als Bjerg ligger Tankestedet Blushøj med jættestuen Hvissehøj med gravkammer fra bondestenalderen. Den blev udgravet i 1915 og er med sine 3 kamre helt enestående af sin art her i landet. Det er muligt at kravle ind fra ét kammer til et andet. Ønsker du at prøve, er det en god ide at medbringe stavlygte. 

På vejen til Torslev kommer man efter et par km til Kokkedal Slot fra 1550. Slottet er ét af Danmarks prægtigste og er i dag er indrettet til hotel med førsteklasses restaurant.

 

Gode faciliteter – All Inclusive

El og varmt vand er inkluderet i havnelejen. Vaskemaskine er gratis at benytte. På havnen finder I trækvogne til fri afbenyttelse. 

 

Anduvning af Attrup Havn

Der er etableret en indsejling over Middelgrund syd for Attrup Havn. Indsejlingen er godkendt og derfor forsynet med rød og grøn afmærkning. Når man er fri af Middelgrund styres mod havnen.

Ved havneindløbet er der etableret båkelinie -> Følg retningen på 27 grader og der styres mod havneindsejlingen, som er markeret med rød og grøn stage. - Velkommen!

Læs mere nedenfor om seværdigheder og spisesteder på eller omkring havnen.

Faciliteter

i Attrup Havn
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • autocamper icon på havneguide.dk
    Autocamper
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • kran icon på havneguide.dk
    Kran
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • Online havnepenge
    Online havnepenge
  • Frihavn icon
    Frihavn

Spisesteder

i nærheden af havnen

Attrup Havnecafe

Ladepladsen 8
9460 Brovst
Danmark

Attrup Camping

Attrupvej 3
9460 Brovst
Danmark

Begivenheder

i nærheden Attrup Havn

Seværdigheder

i nærheden af Attrup Havn

Andre havne

i nærheden af Attrup Havn
Copyright 2024 © Havneguide.dk