Velkommen til Aabenraa Sejl Club
Den smukke Aabenraa Fjord ligger i den sydvestlige ende af Lillebælt og inderst inde ligger Aabenraa Sejl Club. Sejlklubben er den perfekte sejlerdestination, da fjordens beskyttende natur byder på et roligt farvand. Aabenraa Sejl Club har plads til 330 både. Havnen summer af liv og god stemning, og gæster er mere end velkomne.
Aabenraa Sejl Club - i centrum af en attraktiv by og seværdigheder
Aabenraa har en lang gågade med hyggelige caféer, dejlige restauranter og interessante butikker samt et bredt kulturtilbud.
Den lange søfartstradition får man hurtigt øje på og søfartsmuseet er bestemt et besøg værd. For kunstinteresserede er kunstmuseet Brundlund Slot det rigtige. Den nærliggende skov med mange vandreruter byder på ideelle omgivelser, for hyggelige og rolige gå- eller cykelture.
Har du lyst til at lave ingenting, kan man lægge sig på den lækre bystrand og nyde solen.
Gode havnefaciliteter
Aabenraa Sejl Club byder sejlerne velkommen med flydebroer med vand og el, hyggelige grillpladser, en indbydende havnepromenade, et slæbested for mindre både, marineudstyr, sejlmager og en flot autocamperplads m.m. Bemærk, at det ikke er muligt at reservere plads forud for ankomst til havnen. Dette gælder både for gæstesejlere og autocampere.
På havnen finder I Restaurant Kræs & Krusninger, der inviterer på lækker mad, som kan mætte både voksne og børn. Proviantering kan I klare i den nærliggende dagligvarebutik, blot 150 meter fra havnen.
Fra lille fiskerleje til stor søfartsby
Aabenraa har en lang maritim historie. Byen udviklede sig hurtigt fra et lille fiskerleje til en stor, driftig søfartsby i 1700-tallet. Her blev der etableret skibsbyggeri og skibene drog på togt til bl.a. Østersøbyerne og England. I 1830’erne kom endnu et opsving, og skibene sejlede nu ikke kun i Europa, men også til områder som Sydamerika og Kina. Her hjembragte skipperne særprægede skikke og rigdomme, som smittede af på byens handel, og der opstod en del industri. I dag er interessen for det maritime stadig i højsæde og mange kendte og succesrige sejlsportsfolk har brugt og bruger stadig de optimale sejlsportsmuligheder omkring Aabenraa.
Transportmuligheder - når I skal på land
Det er nemt at komme på tur, og planlægger I at gå på opdagelse er der busforbindelser til Sønderborg, Flensborg, Tønder og Haderslev.
Mød personalet
Havnechef Flemming Hoffmann Pedersen og havneassistent Solveig Erichsen byder velkommen på havnen.
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Bådudstyr
- Autocamper
- Legeplads
- Bådværft
- Toilet
- Slæbested
- EL
- Kran
- Indkøb
- Vand
- Diesel
- Spisested
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Tømningsanlæg
- Hjertestarter
- Gas
- Online havnepenge
- Frihavn
Nyheder
Spisesteder
Begivenheder
Seværdigheder
Køb/lej fast bådplads
Maks bådbredde | Maks båddybde | Maks bådlængde (LOA) | Periode | Indskud | Pladstype |
---|---|---|---|---|---|
5.50 meter | 3.00 meter | 16.00 meter | Lejeplads, uden indskud |