Fotograf
Destination Limfjorden
Nature experiences

FJORD-BÅL-SUP

SUP, bål og fællesskab i Fars dag-weekenden

Bag initiativet står Klaus fra Sdr. Ørum, som har stiftet Kua-Kado|Jysk NaturEvent. 
Her arbejder han med naturoplevelser, ture og fortællinger i naturen- med fokus på at få mennesker ud og opleve naturen på en mere nærværende måde.

Den 5.-7. juni, i Fars dag-weekenden, arrangerer Kua-Kado i samarbejde med Virksund Kursuscenter og Surfmore Skice en SUP-weekend ved Hjarbæk Fjord. Deltagerne starter med instruktion og træning på land, inden de kommer ud på fjorden på stand up paddleboards.

Professionelle instruktører, kvalitetsudstyr og en følgebåd sørger for høj sikkerhed, så også begyndere trygt kan deltage.

Weekenden byder ikke kun på aktiviteter på vandet. Deltagerne bor på Virkund Kursuscenter, som er kendt for god mad og sin smukke beliggenhed ved fjorden. Om aftenen samles deltagerne i sheltherområdet ved vandet, hvor der blandt andet vil være whishey-smagning, grillpølser over grillen og bål ved fjorden.

I følge Klaus er tanken bag arrangemntet at vise, hvor mange naturoplevelser der findes lige i lokalområdet.
- Mange kører forbi fjorden hver dag uden at tænke over, hvor fantastisk en natur vi faktisk har her. Den vil jeg gerne være med til at åbne folks øjne for, siger han.

Arrangemntet er tænkt som en afslappet weekend med natur, fællesskab og gode oplevelser ved fjorden- og passer perfekt in i Fars dag-weekenden.

Der er i alt 12 pladser på turen, så der er god tid og plads til den enkelte deltager.

Prisen for hele weekenden- inklusive aktiviteter, udstyr, ophold og forplejning- er 3.450 kr. pr. person.

SUP-weekenden finder sted ved Virksund ved Hjarbæk Fjord den 5.-7. juni.

 

Tilmeldning og information

Kua-Kado|Jysk NaturEvent
Mail: info@kua-kado.dk
Telefon: 36 21 60 27

Adresse

Livøvej 5
7840 Højslev
Denmark

Email
info@kua-kado.dk

Andre Nature experiences

i sejleruniverset Limfjorden
Copyright 2026 © Havneguide.dk