Fotograf
Destination Nordvestkysten

Husby Klitplantage

Marens Maw

Klitten "Marens Maw" (Marens Mave) ligger på kanten af skovarealerne og klitheden i den vestlige del af plantagen. Udsigten over det vilde Vesterhav, den rolige Nissum Fjord og Husby Klitplantage er fantastisk. Her kan du læse, hvordan klitten fik sit sjove navn "Marens Maw".

'Gryden' i plantagens vestside er en karakteristisk klitdannelse - en såkaldt parabelklit. Vind og vejr har skabt Gryden, hvor alt sand er blæst væk ned til grundvandet.

I plantagen findes der to naturlejrpladser.

 

Aktiv i naturen - badesø, cykel,- og vandreruter

I denne enestående plantage findes der en populær badesø, Skavemosen. Søen er relativt lavvandet og velegnet som badesø - også for de mindste. Der er borde/bænke samt grill. Søen er en gravet sø, hvor der blandt andet lever gedde og aborre. 

I Husby Klitplantage finder du et stort antal afmærkede vandre,- cykel, ride- og løberuter i området. 

Hent en folder med oversigtskort over skoven og afmærkede ruter i området.

Vær aktiv på den certificerede vandrerute i Husby Klitplantage.

Hunde må gerne medbringes, men skal være i snor hele tiden.

 

Adgang for alle - handicapvenligt

Dele af Husby Klitplantage er handicapvenlig.

Plantagen har en vandrerute specielt til kørestolsbrugere, toiletter ved Husby Kirke samt ved Skavemosen, hvor der er udlagt en rampe, så kørestolsbrugere kan bade i søen.

Læs fortællingen om da Husby Kirke var ved at sande til og Husby-boerne bad kongen om hjælp.

 

Læs mere om aktiviteter i klitplantagen – Naturstyrelsen her

 

Adresse

Bundgårdvej
6990 Ulfborg
Danmark

Andre Vandrestier

i sejleruniverset Limfjorden
Copyright 2024 © Havneguide.dk