Nordsjælland - Den danske riviera

Loading...
    Eksempler på oplevelser
     Tunfiskeri i Øresund Fiskeri har altid haft en særlig plads i de nordsjællandske kystbyers historie.Fra slutningen af 1930’erne og frem til omkring 1960 fandtes der dog en ganske særlig fangst i Øresundsfarvandet. Sportsfiskere strømmede til Snekkersten og Helsingør om sommeren for at fange atlantisk blåfinnet tun.Flere af de fangede eksemplarer var over 2 meter lange og vejede op til 300 kg. En kæmpe fangst, som også kræver specielt udstyr: en stærk fiskerbåd og en såkaldt tunstol fastgjort på dækket (ses på billedet). En så stor fisk kan virkelig kæmpe imod – Faktisk er fisken så stærk, at den kan trække hele fiskerbåde efter sig.Tunen har en meget høj kommerciel værdi, så udover at være en udfordrende fisk at fange, så var der også andre gevinster.I en periode havde Danmark Europas bedste fiskeri efter tun, men omkring 1960 forsvandt tunen fra danske farvande – ja, faktisk også fra Øresund generelt.Først i 2016 blev fisken atter set i danske farvande i store stimer i Skagerrak, Kattegat og Øresund. Det formodes at være den voksende bestand af fødefisk i de danske farvande, som har tiltrukket tunen igen.Men hvis denne historie har givet dig store drømme om at prøve at fange en af de store og værdifulde blåfinnede tun, så må vi desværre skuffe dig. Det er forbudt at fiske efter tun, da fiskeriet er kvotebelagt og internationalt reguleret, og Danmark ingen kvote har på det. Og det betyder, at sports- og lystfiskere heller ikke må fange dem – heller ikke hvis de sætter dem ud igen.Så da to lystfiskere i 2016 fangede en tunfisk på ca. 400 kg ud for Skagen, satte de den ud igen og fortalte kun historien anonymt til medierne. Måske der i fremtiden kommer til at være en bæredygtig tunfiskebranche i Danmark, men loven er der ikke endnu til at underbygge det.Du må i stedet fiske efter andre fisk i Øresund, såsom arten bonito, der er i familie med tunen. Selvom du ikke må fange tunen, kan du være heldig at opleve tunfiskens karakteristiske spring op af vandet – og drømme om den dag, hvor du måske selv får lov at få en på krogen!På filmcentralen.dk kan du se en imponerende film om en tunfangst ved Snekkersten i konkurrencen ”Berlingske Tidendes Tuna Cup” i 1957, hvor over 100 både var samlet.Kilde: dr.dkBillede: Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Carl Bauder, den danske filmproducent, iført en rød tophue, som han fandt drivende i Øresund 1946-1947 og siden brugte som maskot på sine tunfiskeriture i Øresund.Koordinater:  Bredde: 55.992864
    Længde: 12.563878
    Natur og kultur Se på kort
     Store Dyrehave Store Dyrehave var kongernes skov. Den blev brugt til jagt og hestestutteri, og var omgivet af et stendige, som holdt råvildt og heste inde. I dag kan du i Store Dyrehave vandre og cykle ad det stjerneformede vejsystem, som Christian V anlagde for at dyrke parforcejagt, inspireret af solkongen i Versailles. Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er UNESCO verdensarv. Du kan også se fangfolden, som er et levn fra det kongelige stutteri og Frederiksborghestene, og du kan besøge Fantasiens Ø. Store Dyrehave I 1617 anlagde Christian IV Store Dyrehave i skoven syd for Frederiksborg Slot. Dyrehaven skulle bruges til jagt og til det kongelige hestestutteri. I 1628 blev området indhegnet af et stendige, dels for at sikre friske forsyninger af råvildt til de kongelige borde, dels for at holde styr på kongens stutteriheste, som gik ude hele året. Kongernes skov Frederik II samlede jorden og lagde grunden til Frederiksborg Slot. Hans søn, Christian IV, byggede renæssanceslottet Frederiksborg, som vi kender det i dag, indhegnede jorden og organiserede det kongelige stutteri. Men det var Christian V, der gav Store Dyrehave sit helt specielle udseende, da han anlagde det stjerneformede vejsystem og indførte parforcejagten i Danmark. Vandforsyning og fiskeopdræt Frederik II påbegyndte og Christian IV fortsatte projektet med at anlægge damme og søer forbundet af kanaler, der skulle sikre vand til slottet. Dammene kunne samtidig bruges til fiskeopdræt. Det var karper, karusser og andre ferskvandsfisk, der dengang var en stor delikatesse på det kongelige middagsbord. Det kongelige stutteri og Frederiksborghestene Frederik II havde en stærk interesse for heste og begyndte at samle det bedste hestemateriale fra kongelige stutterier rundt omkring i Europa. Christian V udvidede og organiserede stutteriet, og indkøbte nye spanske heste, der dengang var på mode i Europa.
    Hestene gik ude hele året for at hærdes. De blev inddelt i adskilte grupper, såkaldte "vilde stod", der bestod af 15-18 hopper, og hvert forår blev der sluppet en udvalgt hingst ind i hvert stod. Man forsøgte at avle heste efter farve. I stutteriets storhedstid i 1700-tallet kunne det levere både røde, sorte, skimlede og ikke mindst hvide heste til de kongelige karosser og kareter. Hestene var anerkendt over hele Europa under navnet "danske heste", og de var efterspurgte til jagt, krig og som køreheste. Siden gik det imidlertid ned ad bakke på grund af indavl og sygdomme, og i 1871 blev stutteriet endeligt nedlagt. Men Frederiksborghestene lever stadig. I dag varetages avlen af Frederiksborg Hesteavlsforeningen.  Parforcejagten Parforcejagten har givet Store Dyrehave sit helt specielle præg. Vejanlægget med den centrale stjerne, hvorfra 8 lige veje stråler ud fra centrum med navne som Etvej, Tovej osv. er velbevaret, og de gamle nummersten fungerer stadig som vejvisere. Det var Christian V, der stærkt inspireret af sit besøg hos den franske solkonge, Louis 14., anlagde det stjerneformede vejsystem og indførte parforcejagten i Danmark. Læs mere om Parforcejagtlandskabet her Fra jagtskov til produktionsskov I parforcejagtens tid lignede Store Dyrehave Jægersborg Dyrehave, som vi kender den i dag, med enkelte store træer, spredte trægrupper og store græssletter. Parforcejagten ophørte i 1777, og i slutningen af 1700-tallet begyndte man at betragte skoven som en egentlig produktionsskov. Der blev plantet skov, bl.a. nåletræer, og efterhånden blev skoven en mosaik af forskellige bevoksninger. Fantasiens Ø Den senere kong Frederik VII har også sat sit aftryk på Store Dyrehave. For at slippe væk fra pligterne ved hoffet fik han bygget et lille lystpalæ på Fantasiens Ø i Brede Dam i Præstevang. Her kunne han trække sig tilbage sammen med grevinde Danner for at fiske og nyde naturen. Det lille slot var oprindelig 7,5 x 10 m. og bygget i rå kampesten. I dag står kun en gavl med 3 buer tilbage. Læs mere om Fantasiens Ø her Ikke kun for kongerne I dag er Store Dyrehave ikke længere kongernes men borgernes eje, og alle kan nyde det smukke område, der er så rigt på historie. Fra Hillerød station er der kun få hundrede meter til den nordlige ende af Præstevang med forbindelse til Store Dyrehave. Se Naturstyrelsens folder om Store Dyrehave her  
    Aktiv i naturen Se på kort
     Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum er et eldorado for nysgerrige børn og voksne. Her kan I bruge alle jeres sanser i mødet med ny og gammel teknik. Få familieoplevelser for fuld kraft og lær alt om vidunderlige og epokegørende tekniske opfindelser og menneskene bag. Her skabes begejstring for teknik og naturvidenskab. Drømmer dit barn om at blive jagerpilot eller måske bare om at sidde bag rattet i en af de allerførste biler? Det er muligt på Danmarks Tekniske Museum. Museet har en imponerende samling af dampmaskiner, elektriske opfindelser, cykler, biler og flyvemaskiner. Du kan også opleve et kandestøberværksted fra 1920’erne og en brand- og redningsstation fra omkring 1960. Danmarks Tekniske Museum inviterer dig med på en rejse, hvor vi bygger bro mellem dig og Danmarks teknologihistorie og ser ind i fremtiden. Husk varmt tøj - hallerne er kolde. FAKTA Åbningstider:  November – januar: tirsdag – søndag fra kl. 10 til 16 (også mandag i ferierne).
    Februar – oktober: tirsdag – søndag fra kl. 10 til 17(også mandag i ferierne). Der er åbent på følgende helligdage: 2. juledag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. Påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, Pinsedag og 2. Pinsedag. Museet holder lukket 24., 25. og 31. december samt 1. januar. Læs mere om udstillinger, rundvisninger, åbne værksteder og ekstra aktiviteter i alle skoleferier på www.tekniskmuseum.dk Denne attraktion er gratis med Copenhagen Card - Læs mere om kortet her!
    Topattraktioner Se på kort