Morsø Sejlklub og Marina

  • Luftfoto af Morsø Sejlklub og Marina
  • Luftfoto Morsø Havn
  • Hygge Morsø Marina
  • Kran Morsø Marina
  • Morsø Marina
  • Morsø Marina
  • Morsø Marina
Beskrivelse: 
Mors er en naturperle i den vestlige del af Limfjorden, som er verdensberømt for sine Morsø-brændeovne og det specielle ler – kaldet Moler.

Morsø Sejlklub & Marina er beliggende på den østlige side med udsigt til Fur. Havnen blev anlagt i 1788, og fungerer i dag både som erhvervs- og lystbådehavn. Byen Nykøbing Mors med gågade, turistkontor, cykeludlejning ligger i gåafstand (500 m). Der er flere spisesteder på havnen. Ligeledes i byen.

Historisk undergrund
Det specielle Moler er kiselalger, der blev aflejret, da landskabet var dækket af hav. Det gemmer på fossiler af planter og dyr, som levede på stedet for 55 mio. år siden. Mange af de fantastiske fund kan opleves hos Fossil- og Molermuseet. Moler har en unik varmeisolerende evne, og bruges til isolering af ovne og skorstene.

Børn om bord
Mors byder på masser af oplevelser for børn. Blomsterparken Jesperhus ligger blot 6 km fra havnen og byder bl.a. på Junglezoo med farvestrålende dyr, Danmarks længste vandfald og gigantisk vandland.

Højriis Slot er Mors’ eneste slot. Her inviteres børn og voksne til at lege Sherlock Holmes og løse en gammel mordgåde. Du finder mekanik hos Traktormuseet, og på Landbrugsmuseet Skarregaard kan I opleve ægte Morten Korch-idyl og maskiner fra dengang farfar var dreng. Mors byder også på sælsafari, fantastiske badestrande og mange gode sejleroplevelser.

Faciliteter
Ved marinaen ligger Sejlklubbens hus, der siden 1990’erme er udvidet med faciliteter for gæstesejlere. Her finder I en moderne servicebygning, legeplads, hyggelige grillsteder, klubhus og sejlerkøkken. Bad, vand, sejlerrum med køkken er inkl. i havnepenge og der er adgang med et TallyCard.

Shopping & proviantering i Nykøbing
Supermarkeder, havnekøbmand, slagterbutik og gågade med et væld af butikker findes i gåafstand. Det samme gør busterminalen, der er gratis busser på Mors, hvis du ønsker at tage på udflugt, uden for byen. Nykøbing er en købstad vis oprindelse kan dateres til 1200-tallet. Byen blomstrede og fik velstand på grund af øens landbrugsjord og fiskeriet i Limfjorden. 

Du kan besøge Dueholm Kloster, Dansk Støberimuseum, Aksel Sandemoses Hus, Nykøbing Kirke og Morsø Kunstforening. Indbyggertallet på Mors er godt 20.000, heraf 9.000 i Nykøbing, og der er masser af små, autentiske byer på øen.

Skaldyrsfestival
Den første weekend i juni skyder Skaldyrsfestivalen hvert år turistsæsonen i gang. Det er en mærkedag, hvor øens skatkammer er på menuen. Østers, linemuslinger (blåmuslinger) og rejer tilberedes af dygtige kokke, der får Nykøbing Mors Havn til at dufte, så fuglene synger, og du inviteres til at smage.

Brug båden som sommerhus
Morsø Sejlklub & Marina tilbyder, at båden kan ligge gratis og at I kun betaler for overnatninger i båden, dog gælder det, at: 

-        Fra tirsdag den 1. januar til søndag den 30. juni, betaler du for min. 8 overnatninger i båden
-        Fra mandag den 1. juli til søndag den 4. august, betaler du for min. 10 overnatninger i båden
-        Fra mandag 5. august resten af året, betaler du for minimum 8 overnatninger i båden 

Du vil få anvist en pæleplads, hvor størrelsen passer til båden. Det er naturligvis betinget af, at der er frie pælepladser, og først til mølle princippet vil være gældende. 

Du skal kunne dokumentere, at båden er ansvarsforsikret i den periode du anvender pælepladsen.
Kontakt havnechef Søren Olsen, der kan træffe individuelle aftaler og stille yderligere betingelser.
Havneafgiften er efter gældende takstblad afhængig af bådstørrelse.

OBS! Tilbuddet gælder ikke for bådejer med bopæl i Morsø Kommune.

Havnechef Søren Olsen
Tlf. 2120 6260, E-mail: Havnechef@mail.dk
Fold ud for mere
Du er her
Faciliteter
  • ToiletToilet
  • BadBad
  • BenzinBenzin
  • dieselDiesel
  • GrillGrill
  • Wi-FiWi-Fi
  • GasGas
  • ElektricitetElektricitet
  • VaskemaskineVaskemaskine
  • TørretumblerTørretumbler
  • LegepladsLegeplads
  • IndkøbIndkøb
  • SlæbestedSlæbested
  • TømningsanlægTømningsanlæg
  • CykeludlejningCykeludlejning
  • AutocamperAutocamper
  • BådudstyrBådudstyr
  • BådeværftBådeværft
  • KranKran
  • HjertestarterHjertestarter
Information
Havneafgifter Frihavn Nej Tørretumbler 30,00/pr. gang DKK Bad 10 kr. DKK Strøm 3 /kW DKK Kran 500 kr. pr. løft DKK Internet gratis DKK Autocamper 130 kr. DKK
Havnetakster 0,00 m. - 10,00 m.120,00 DKK 10,00 m. - 12,00 m.140,00 DKK 12,00 m. - 0,00 m.160,00 DKK
Kontaktoplysninger
Telefon 21206260
Hjemmeside http://www.msogm.dk
Havneplan
  • Dansk
  • Deutch
  • English