Lige midt i Præstøs hovedgade, finder du Café Antonii, omgivet af hyggelige forretninger og med den lille lokale biograf som nabo. I caféen serveres kaffe og te i mange varianter, friske croissanter, hjemmebagte pandekager, sandwich, kager, god vin, øl og diverse drinks.
Der er gjort meget ud af indretningen, som inspirerer til at sætte tempoet ned og nyde livet. Er solen fremme, er der rift om at sidde foran caféen på solsiden af den hyggelige handelsgade, med en kop kaffe og udsigt til livets gang. I Café Antonii har du rig mulighed for at møde de lokale borgere.