Hvidt fyrtårn med udsyn over Lillebælt
Yderst på Strib Odde rejser et hvidt fyrtårn sig over vandet. Herfra ser du over Lillebælt mod Fredericia, hvor strømmen i bæltet er tydelig, også når vinden ligger stille.
Strib Fyr er et firkantet, muret tårn på 21 meter, bygget i 1900. Siden 1926 har lyskilden været en glødelampe. Fyret blev sidst restaureret i 2005 og er stadig i brug.
Skanse og kystvandring
Lige øst for fyret ligger den gamle skanse. Herfra overvågede man sejladsen gennem Lillebælt. Spidsen af Strib Odde har været fredet siden 1919, og fredningen sikrer offentlig adgang til stranden ved fyret.
Fyret er et naturligt vendepunkt på en kystvandring fra Nordenbro til Strib Bådehavn, som var færgehavn, før Den Gamle Lillebæltsbro blev bygget.
Turen er kort og egner sig til dig, der vil have en vandretur ved Lillebælt uden lange afstande.