Statue af Peter Willemoes

Peter Willemoes var dansk søofficer og særligt berømt for sin heltemodige indsats i Slaget på Reden ud for København i 1801. Han blev født i Assens i 1783, og døde i kamp med den engelske flåde som 24-årig i 1808.

Der er rejst en statue af Willemoes på havnen i Assens, og hans fødehjem er museum.

Peter Willemoes (1783-1808) blev født i Assens, hvor faderen Christen Willemoes var amtsforvalter. Som 4-årig blev han indskrevet som søkadet og som 12-årig, kom han på Akademiet, hvor kommandør H.C. Snedorff blev ny chef for akademiet. Forholdet mellem Snedorff og Willemoes blev mere og mere spændt, men i august kunne Willemoes endelig forlade Akademiet uden at være knækket af Snedorffs jernhårde disciplin.

I det følgende år udviklede uoverensstemmelserne sig mellem Danmark og England. England sendte en svær flåde mod Østersøen, men måtte besejre den danske flåde for at have ryggen fri. Det førte til Slaget på Reden 2. april 1801, hvor en overlegen engelsk styrke angreb den endnu ikke udrustede danske flåde. Willemoes blev indkaldt til krigen, hvor han i en alder af kun 17 år blev udnævnt til chef for Flådebatteriet Nr. 1. Det førte 24 kanoner og havde en besætning på omtrent 150 mand.

Willemoes kæmpede under Slaget på Reden mod selveste Admiral Nelsons admiralskib ”Elefanten” i forsvarslinjen på Kongedybet. Willemoes var kendetegnet ved raskhed, stort mod og strålende humør, som aldrig svigtede i forsøget på at holde modet oppe hos sin hårdt prøvede besætning. Til sidst ligefrem hagede han sig fast til ”Elefanten”, som på grund af dets størrelse ikke kunne ramme Flådebatteriet, da dette lå alt for lavt i vandet og kunne affyre en række grundskud mod det store skib.