Plantagen er en mindre skov der grænser op til fjorden og området ligger i det fredede Natura2000-område, hvor især Knudshoved er en naturoplevelse i sig selv med det unikke raste- og yngleområde for fugle. Selvom du er omgivet af skov, er du alligevel tæt på alting, da der ikke er langt ind til centrum af kongebyen Nyborg.