Fotograf
VisitKerteminde
Attractions

Munkebo Bakke

Et vikingetids magtcentrum med Fyns måske flotteste udsigt - oplevelsen er gratis

På Munkebo Bakke boede en slægt af fynske vikingekonger - Arkæologiske udgravninger har her påvist en bebyggelse – et magtcentrum fra yngre jernalder og vikingetid (ca. 550-950 e.Kr.) på toppen af bakken. Der er fundet flere vikingetidshuse, grubehuse samt en mægtig ”kongshal” omgivet af en kraftig mur af træ.

Herfra har Ladbykongen kunne kontrollere det omkringliggende landskab med udsigt til både Odense Fjord, Kertinge Nor og Storebælt. Fra udsigtstårnets top befinder man sig således 58 m over havets overflade, så vær klar på noget af en oplevelse.

Vikingetiden og områdets historie fortælles gennem plancher ved infohuset eller kan opleves gennem leg. Sæt dig op i vikingeskibet – der er en kopi af Ladbyskibet -  og drøm, at du sejler på togt i verden

I infohuset findes der toilet med handicapvilkår.

Bakken har mange borde/bænke, hvor du kan nyde din medbragte mad eller kaffe i de smukkeste omgivelser, mens børnene leger i vikingeskibet eller leger i labyrinten.

Det er muligt at bestille guidede ture:

Kontakt: Henning Rasmussen tlf. +45 24 60 52 72

Pris 20 kr. pr. person, dog minimum 200 kr.

For busselskaber eller større grupper har vi et tilbud, der kombinerer Munkebo Bakke og Munkebo Miniby.:

Kontakt: Munkebo Bakke: +45 24 60 52 72 eller Minibyen:+ 45 24 62 56 97

F.eks. ved 50-60 personer deler vi gruppen i to, der så starter hver sit sted og efter ca. 30-45 min. bytter. Munkebo Miniby ligger kun ca. 300 m fra Munkebo Bakke.

På turen får man en spændende fortælling om Gl. Munkebo by – Lindøværftets historie, om Munkebo Bakkes historie og vikingefund, hvor man oplever den smukkeste udsigt fra tårnet og hører solstrålehistorien om Odense Havn, det tidligere Lindøværft, som kan ses fra tårnet.

Se videoen "En tur på Munkebo Bakke" her (29:18), hvor Jesper Bahne viser rundt og fortæller om den smukke bakke.
Videoen er af Johnny Holse for ProvinsTV

Adresse

Loddenhøj Alle
5330 Munkebo
Danmark

Email
fam.jesels@gmail.com

Andre Seværdigheder

i sejleruniverset Sejlerparadiset Fyn
Copyright 2025 © Havneguide.dk