Fotograf
Anne-Marie Klausen
Naturoplevelser

Aktivitetsskovens legeplads - en del af Klimabyen i Middelfart

Tre lysninger, to broer og baner til løb og cykling

Den ene lysning er til de mindste børn. Atletiklysningen bruges af byskolen, og boldlysningen har plads til fodbold, håndbold, basketball og andre boldspil. Over området går en parkourbro og en bro med klatrenet, og stier og baner fører til cykling og løb.

Her kan du løbe en tur, spille bold eller følge børnene rundt mellem søer og bække. Legeudstyr og baner henvender sig til både børn, unge og voksne.

Legeplads og aktivitetsbaner i byens regnvandslandskab

Regnen får plads i Aktivitetsskoven i Middelfart. Flere vandløb løber sammen til en større bæk og en række mindre søer, og mellem dem ligger åbne lysninger omkranset af træer. Efter kraftig regn minder landskabet om et delta.

Skoven er en del af KlimaByen. Regnvandet fra Skovkvarteret samles her og kan sive ned i jorden under skybrud, inden det ledes videre mod Langedam og Lillebælt. Området ligger mellem Julievej og Stadionvej, med adressen Adlerhusvej 3, og bruges også til undervisning.

 

Adresse

Adlerhusvej 3
5500 Middelfart
Danmark

Andre Naturoplevelser

i sejleruniverset Sejlerparadiset Fyn
Copyright 2026 © Havneguide.dk