Ø-fortællinger
Alle elsker gode historier, og dem er der virkelig mange af på de danske småøer. Ø-fortællinger er små indblik i nogle af øernes særkender, fælleshistorier eller særlige begivenheder, der har sat sit præg på de små ø-samfund, der er spredt ud over hele Danmark.
Eventyrlige småøer
Det er sikkert ikke første gang du besøger en af Danmarks mange smukke øer. Ud over halvøen Jylland, er der 443 navngivne øer på søkortet. 77 af øerne er beboede, og på 54 af dem bor der mindre end 1000 fastboere. I 2022 kan tre personer i Danmark kalde sig for eneboere.
I Ø-fortællingerne kan du hente inspiration til at gå på opdagelse på nogle af de 54 beboede småøer. Du kan enten få ny viden om øer du kender, eller finde nye oplevelser der venter, på en af de endnu ukendt øer. De små unikke historier er din smagsprøve på nye oplevelser – Eventyret venter derude.
Øboerne byder velkommen
Ø-fortællingerne er fortalt af øboerne selv, eller hentet frem fra historiske kilder. Indholdet varierer fra ø til ø og kan være knyttet til seværdigheder, kulturelle oplevelser, særlige naturoplevelser, dyrelivet, mytologien, vartegn, øens befolkning eller måske spisesteder, smagsoplevelser, kunsthåndværk eller butikker. Der er tale om små, finurlige og nye fortællinger fra 11 udvalgte småøer