Sæt musik på sommertogtet
Sejl til "Liv og Glade Dageløkke" Festival den 10. & 11. juli
Oplev magien ved Liv og Glade Dageløkke, hvor friheden danser mellem de maleriske omgivelser, mens skønne velkendte rytmer fylder luften i solnedgangens magiske lys. Kom i båd, eller tag turen over land, HUSK der tilbydes bus direkte til døren og hjem fra Svendborg-Rudkøbing-Bagenkop-Spodsbjerg og Lohals. Det bliver uden tvivl en af sommerens minderige oplevelser.
Dageløkke Lystbådehavn genåbnede sidste år efter en omfattende modernisering og renovering, og lagde ud med et brag af en festival med store navne i det lille gamle fiskerleje 10 km nord for Tranekær Slot på Langeland.
I år gentages succesen med et festivalprogram for ”Liv og Glade Dageløkke” der på to dage præsenterer store danske musiknavne, samt et af de mest succesfulde internationale orkestre i musikhistorien, Electric Light Orchestra, som hovednavn.
Danske stjerner og internationalt hovednavn
Onsdag den 10. juli lægger Tørfisk ud og efterfølges af Erann DD, Sanne Salomonsen og Shubidua 2.0, inden DJ Joakim Hediger slutter festivalens første dag.
Torsdag den 11. juli starter med lækker saxofon, når Moonjam fører an, og følges op af først Outlandish, så Rasmus Bjerg (John Mogensen) og endelig årets hovednavn, Electric Light Orchestra by Phil Bates, der runder programmet af på live-scenen. Men aftenen slutter først, når de legendariske DJ’s Philip Lundgaard & Joakim Hediger har vredet de sidste toner ud af anlægget kl. 23.
Billetter købes på Festivalens hjemmeside
Læs mere om Dageløkke Lystbådehavn
Foto: Dageløkke Havn, bragt med tilladelse