Lynæs Havn har styr på sikkerheden

09. juli 2021
Lynæs er Sikker Havn

Lynæs er certificeret Sikker Havn

Lynæs Havn har benyttet den lange nedlukning under Corona til at gøre havnen klar til Sikker Havn-certificering. Redningsstiger og udstyr er nu på plads, og 1. maj kunne havnefoged Morten Lundgren Frederiksen hejse Sikker Havn-flaget på havnen.

Lynæs Havn er en smukt beliggende havn i Isefjorden. Den har 550 pladser og mange gæstesejlere fra Roskilde Fjord og Sjællands Kattegatkyst. Havne tiltrækker ligeledes mange gæster fra landsiden, der kommer for at nyde havnens faciliteter og de rigtig gode vind- og vejrforhold for surfere og der er meget aktiv forening for surfere og stand-up-paddlere.

Mange gæster fra landsiden

Havnen får også rigtig mange gæster fra land, der nyder et måltid på havnens spisesteder, vinterbader, benytter de maritime erhverv på havnen og nyder de gode faciliteter for både børn og voksne.

- Vi får mange besøgende hos os, som ikke kan forventes at have samme fortrolighed med livet i en lystbådehavn, som de, der er vant til at færdes på havnen. De er meget velkomne og vi vil også gerne give dem en god og sikker oplevelse i havnen, og det kan en Sikker Havn-certificering hjælpe med til, siger Morten Lundgren Frederiksen, havnefoged i Lynæs Havn.

Det er FLID, der står bag Sikker Havn-projektet, støttet af TrygFonden. Projektet har til formål at højne sikkerheden i de danske lystbådehavne.

Billedtekst: Fra venstre mod højre er det næstformand for bestyrelsen, Tobias Schmidt Larsen, havnefoged, Morten Lundgren Frederiksen og bestyrelsesmedlem, Torben Jørgensen Heslund.

Se faciliteter og oplevelser på Lynæs Havn her


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk