GLÆD DIG TIL MUSIK OG FEST I EN AF DANMARKS SMUKKE LYSTBÅDEHAVNE

08. juli 2024
Anholt musik

Høj sol, glade mennesker, god mad og musik og underholdning for hele familien. De danske Lystbådehavne har masser af oplevelser til både søfolk og landkrabber hen over sommeren. 

Havnefest og god musik

Er du til musik, havnefest eller -kultur krydret med god stemning, får du her et bud på nogle af sommerens events og oplevelser i de dejlige danske lystbådehavne. Vi kan bare konstatere, at der - også i år - er lagt op til mange gode fester i de danske lystbådehavne!

God fornøjelse - og rigtig god sommer 🌞

JULI 2024

Vordingborg Festuge d. 8.-13. juli

Masser af gratis musik og store navne fylder hele Vordingborg - også helt ned på Vordingborg Nordhavn. 
Se mere om begivenheden her.

Bønnerup Strand Havnefest d. 11.-14. juli 

Bønnerup Strand Havnefest har både musik og kræmmermarked. Kom til nogle hyggelige og festlige dage.
Se mere om begivenheden her.

Juelsminde Havnefest d. 10.–14. juli

Juelsminde er østkystens største havnefest. Et program fyldt med blandt andet live musik, Stand up, børneunderholdning og DJ.
Se mere om begivenheden her.

Bagenkop By- & Havnefest d. 12.-14. juli 

Bagenkop by- og havnefest er en tilbagevendende begivenhed. På havnen er der tivoli, boder, mad- og dansetelte og masser af god musik. Der er entre til festpladsen.
Se mere om begivenheden her.

Havnefest i Østerby, Læsø d. 12.-13. juli 

Østerby Sportsforenings årlige havnefest hvor feriegæster og læsøboer mødes og hygger sig med fredagsbanko, fiskeauktion, sildebord og grillaften. Der er tombola og hoppeborg til børnene.
Se mere om begivenheden her.

Kræmmermarked på Sæby Havn d. 12.-14. juli 

Kom med til en uforpligtende og hyggelig stemning i den inderste del af havnen, mellem fiskerhuse, værft og restauranter, hvor turister og lokalbefolkning, får nogle gode oplevelser.
Se mere om begivenheden her.

Samsøe Festival d. 17.-20. juli 

Danmarks Hyggeligste Festival. I 2023 med bl.a. Alex Vagas, Almost AC/DV, Andreas Odbjerg, Benjamin Hav & Familien, Chefen og Hitfesten, Danser Med Piger, Disco Dasco med Swingtime, Folkeklubben og mange flere.
Se mere om begivenheden her.

Havnefest på Omø havn d.18.-21. juli

Fest hver aften, live musik fredag og lørdag, søndag er der tømmermænds banko. 
Fredag den d.19/7 kl.14 er der kapsejlads, alle både kan deltage.
Se mere om begivenheden her

Fantastiske Hou - Den ved Limfjorden - Irsk stuvning og heftig violinmusik d. 19. juli

Servering af Irsk stuvning med rugbrød, sennep og rødbeder, efterfulgt af koncert med den skotske duo bestående af Elsa McTaggart og Gary Lister.
Stuvning og billetter købes i forvejen
Se mere om begivenheden her.

Kajfest i Vesterø, Læsø d. 20. juli 

Fredag aften varmes op med god musik og hele lørdagen er der hygge på kajen med musik og underholdning samt lege for børn. Om aftenen kan der købes grillbøffer med tilbehør m.m.
Se mere om begivenheden her.

Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe d. 22.–26. juli

I år samles 40-50 smukke gamle skibe i Bogense i weekend den 20. – 21. juli, med masser af aktivitet på vandet og på kajen. Mandag den 22. juli sætter de sejl, og kursen går mod Fredericia – den 23. mod Assens – den 24. sejles til Haderslev – den 25. mod Faaborg og den 26. afsluttes sejladsen i Svendborg med stor fest for besætningerne. Der er fest på kajen for alle interesserede i de forskellige havne skibene besøger under sejladsen.
Se mere om begivenheden her

Læsø Kunstfestival d. 22.-26. juli 

Hele festivalugen krydres med spændende foredrag, god musik og performance. Som tidligere år arrangeres workshops, hvor både voksne og børn får mulighed for at kaste sig ud i kunsten.
Se mere om begivenheden her.

Sejerø Festival d. 25.–27. juli

Sejerø samles i tre julidage til musikfestival med god musik, dejlig mad og en stemning med reminiscens af klassisk Woodstock
Se mere om begivenheden her

Fest på havnen i Faldsled d. 26.-27. juli

Der bliver dystet på vandet i konkurrencer for børn og andre vandhunde og spillet BANKO på land, for dem der overlever at "gå planken ud". Fællesspisning og musik i teltet.
Se mere om begivenheden her

Hornbæk Havnefest d. 26.–28. juli 

Hornbæk Havnefest er klar til endnu en fantastisk weekend, med underholdning for hele familien, blandt andet med Birthe Kjær & Feel Good Band
Se mere om begivenheden her.

AUGUST 2024

International Træskulpturfestival i Ringkøbing d. 29. juli - 3. august

Omkring 15 internationale kunstnere forvandler træstammer til de vildeste skulpturer. Fernisering den 3. august. Skulpturerne kan ses på havnen frem til den 17. august.
Læs mere om begivenheden her

Nykøbing/Rørvig Jazz Festival d. 31. juni - 1. august

Programmet har i år fokus på at få flere kvindelige jazzmusikere på plakaten både som solister, men også som medlemmer i de forskellige bands. Engagerede musikere præsenteres løbende på Facebook.

Bork festival d. 31. juli – 3. august 

Musikfestival for alle. Tæt pakket med koncerter. Oplev navne som Suspekt, Jonah Blacksmith, Pil, Mumle, Malte Ebert, Lars Lilholt Band og mange flere.
Se mere om begivenheden her.

Middelfart Jazzfestival d. 31. juli – 3. august

Der er musik og festivalstemning flere steder på havnen og i hele byen, når Middelfart holder Jazzfestival i den første weekend i august. Snyd heller ikke dig selv for en billet til tartelet-festival. De fleste koncerter er gratis
Se mere om begivenheden her

Læsø Jomfruhummerfestival d. 3. august 

Læsø Jomfruhummerfestival afholdes for 20. gang på havnen i Østerby, Læsø.
Se mere om begivenheden her.

Hele Thisted fejrer 500-års købstadsjubilæum i uge 32

Hele uge 32 er der aktiviteter, musik og markering af købstadsjubilæet.
Læs mere og begivenheden her

Hajkutter Regatta i Nysted d. 3.–7. august

Havnefest med aktiviteter for hele familien og musik på kajen.
Se mere om begivenheden her

Havnefest i Kalvehave d. 10. august

Musik i Den Gule Stald og i et telt på havnen, når Kalvehave Amatørmusik Festival løber af stablen fra kl. 13 - 22:30. Gratis adgang
Se mere om begivenheden her

DM i Makrelfiskeri og Makrelfestival på Odden Havn d. 16.-18. august 

Du kan se frem til en hyggelig weekend ved DM i Makrelfiskeri 2023. Der er konkurrence for alle aldersgrupper, og aktiviteter, inspirerende oplevelser, hygge og socialt samvær.
Se mere om begivenheden her.

Træf FJordens Træbåde i Roskilde Havn d. 16.-18. august

Hvert år holdes der træbådstræf i Roskilde fjord og Isefjorden. Træffet arrangeres af fjordens forskellige bådeforeninger, frivillige bådelaug og de lokale museer. I år afholdes træffet på Vikingeskibsmuseet
Se mere om begivenheden her

Klintholm Havnefest d. 24. august

Blåmuslinge- og tangsmagning, børneaktiviteter i redningsstationen med søværnet, aktiviteter ved de gamle garnhuse for hele familien samt loppemarked ved "Åben Hus på Klintholm Havn
Se mere om begivenheden her

Stege Havn fyldes med "Musik i Strædet" d. 24. august

Glæd jer til en smuk og medrivende sensommerfest på havnen i Stege med masser af musik, Moonjam-koncert og skaldyr og bobler...
Se mere og køb billet
PS: Der er Folkemøde Møn i samme weekend :)

Vedbæk Havnedag d. 25. august 

Vedbæk WaterRun, plankedyst, gå-på-vandet, og stor markedsplads.
Se mere om begivenheden her.

Folkely Festival i Hundested d. 22.-24. august

Programmet byder blandt andet på Oh Land, Laid Back, Ida Laurberg, Stand-up, Talks og børneunderholdning.
Se mere om begivenheden her

Kulturhavn d. 24.-25. august 

For 22. gang hyldes Københavns Havn med aktiviteter, musik og leg i det blå byrum.
Se mere om begivenheden på Kulturhavnen egen hjemmeside eller på Facebook.


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk