Et forbud mod klapning vil lukke danske Lystbådehavne
Klapning under pres
Klapning af havbundsmateriale har fået politikeres og miljøorganisationers opmærksomhed. I pressen og på sociale medier er der stigende bekymring for dumpning af havnesediment og Ministeren har varslet stramninger. Debatten om klapning af store mængder materiale fra etableringen af Lynetteholm har ikke gjort det bedre, men er ude af proportioner i forhold til lystbådehavne.
Af Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk
Politisk er der nu drøftelser i gang i forhold til at stramme op på reglerne. Det har naturligvis skabt bekymring for lystbådehavnenes fortsatte mulighed for at klappe, og dermed forudsætningen for vores fortsatte havnedrift og rekreative udvikling til gavn for sejlere, borgere og gæster på de danske lystbådehavne.
Klapning er en helt almindelig praksis i havnene. Nogle steder foregår oprensning og klapning hvert år, mens andre kan nøjes med at oprense hvert 5. eller 10. år. De seneste 15 år har indførelsen af mere miljøskånsomme bundmalinger, herunder udfasningen af det meget giftige biocid TBT, gjort, at belastningen med miljøfremmede stoffer fra klapning i vores indre danske farvande og lystbådehavne aldrig har været lavere.
”Af et arbejdsnotat, som FLID er i besiddelse af, fremgår de foreløbige ti forslag til stramninger”
På trods af den ellers positive udvikling har miljøminister Lea Wermelin (S) netop udarbejdet ti initiativer, der generelt skal øge hensynet til natur og miljø, når der dumpes på havet. Af et lækket notat, fremgår de foreløbige ti forslag til stramninger. Heraf kan især tre punkter blive rigtig dyre og trælse for havnene, hvis de bliver vedtaget:
- Restriktioner i forhold til klapning på vanddybder under 6 m
Havområder på mellem 0-6 meters vanddybde er generelt meget produktive ift. forekomst af ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv., hvorfor klapning her har en større indvirkning på havmiljøet end steder, hvor vanddybden er over 6 meter. Det anslås, at 15-20 klappladser er beliggende på under 6 meters vanddybde og dermed sandsynligvis ikke længere vil kunne anvendes såfremt forslaget vedtages.
FLID så gerne grænsen nedsat til 4 meter. Alternativt, at myndighederne udpeger erstatningsklappladser, i de berørte områder. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der i forvejen er forsvundet, eller nedlagt en del klappladser de seneste år bl.a. i forbindelse med udlægning og udvidelse af de såkaldte Natura–2000 områder, hvor klapning med alm. havbundsmateriale ikke længere er mulig. Det er vigtigt, at politikerne er med på, at sejlafstanden til de tilbageværende pladser således bliver umådelig lang og dermed får store økonomiske konsekvenser for lystbådehavnene. - Ændre aktionsniveauer til faste grænseværdier for miljøfarlige stoffer
Herved vurderes det, at 2 pct. af den mængde, som i dag klappes, fremover skal deponeres i spulefelter eller på land. FLID vurderer, at det for de berørte lystbådehavne kan betyde en ekstra udgift i størrelsesordenen faktor 10 sammenlignet med udgiften til alm. klapning. Det vil virkelig blive en økonomisk post, der kan mærkes og medføre udgifter, som mindre lystbådehavne ikke kan afholde. FLID har overfor politikere pointeret, at det ikke kan udelukkes at lystbådehavne som konsekvens heraf på sigt må lukke. - Krav til opmåling af dybdeforhold efter endt klapning
Det foreslås, at der indføres relevante krav til opmåling af dybdeforholdene på klappladsen efter endt klapning, som skal betales af havnen. FLID mener kun, det bør være relevant i helt særlige tilfælde og ikke et generelt krav. Desuden bør der efter vores mening være mulighed for at flere lystbådehavne kan gå sammen om at dele udgiften.
Ser gerne differentierede krav
FLID har kontaktet både Miljøstyrelsen, departementet og de politikere, der i øjeblikket drøfter stramninger med Ministeren. Udover vores ønsker, beskrevet ovenfor, arbejder vi på, at stramningerne bliver differentieret efter klappet mængde således, at lystbådehavnene ikke får samme stramninger og krav pålagt, som megaprojekter som Lynetteholm og store erhvervshavne.
Vigtigt med proportioner
Det er desuden afgørende, at få retorikken og den debat, der raser i pressen, i forhold til ”dumpning” af ”giftigt slam”, sat i proportioner. I virkeligheden handler klapning om at føre noget forholdsvis rent sand, som har bundfældet sig i havnene, tilbage til havet. Og så er det værd at bemærke, at andelen af sedimenter, der ”svæver” rundt i havvandet som følge af klapning, er væsentligt under 1% af den mængde sediment der naturligt ”svæver” rundt i havvandet, som følge af vind- og strømforhold. Jf. undersøgelse foretaget af DTU Aqua.
