Danmarkskortet med lystbådehavne kan afhentes gratis

08. juli 2021
Danmarkskortet

9. juli 2021

Hvilke havne skal vi besøge i år?

Interessen for Danmarkskortene, der viser alle lystbådehavne, er blevet en populær følgesvend om bord på sommerturen. Igen i år udgiver GeoDatastyrelsen, Rosendahls A/S og Foreningen af Lystbådehavne danmarkskortet til alle sejlere - klar til at tage med om bord. Kortet kan hentes (gratis) i FLID’s 286 medlemshavne over hele landet. 

Et minde fra ferien

Sejlerne benytter kortene som inspiration. Familiens mindste elsker at tegne deres ruter ind og finde nye spændende havne at besøge. Men kortene indeholder desuden en lang række nyttige havneinformationer, distancetabeller og en optegning af det nye sejlrutesystem i Kattegat, i farvandet mellem Sverige og Danmark, der trådte i kraft sidste år.

Husk at opdatere dine søkort

Geodatastyrelsen opfordrer i den forbindelse alle sejlende til at få udskiftet deres Kattegat-papirsøkort med nye søkort, hvor de nye ruter og separationssystemer er med. De kan bestilles her: Nyt rutesystem og opdaterede søkort klar til brug (gst.dk)

Husk også at kontrollere det elektroniske navigationsudstyr ombord og vær sikker på, at det er opdateret til den nyeste version.  

Nyttige links

På bagsiden af kortet er der forskellige informationer fra FLID om Havneguide.dk, MarinaBooking.dk og fra Geodatastyrelsen om forskellige maritime produkter på Geodatastyrelsens hjemmesider, gst.dk og kobsokort.dk. Derudover er SejlSikkert synlig med det gode budskab.

Det er i år genoptrykt med 20.000 eksemplarer. Så det er først til mølle. Kortene kan hentes kvit og frit i FLIDS medlemshavne, samt gennem forhandlere af søkort.


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk