Fotograf
Ann Jørgensen

Gjethuset | Kulturhus i Frederiksværk

Gjethuset er i dag Kunst- og kulturhus med teater, musik og kunstudstillinger. Som kulturhus er det placeret i en smuk og historisk bygning og derfor er huset i sig selv et besøg værd.

Kultur hele året rundt

Gjethuset er Nordsjællands største og smukkeste kulturhus med over 100 arrangementer på årlig basis. I over 30 år har det gamle kanonstøberi huset, koncerter, shows, teater, kunst og konferencer. Bygningen er i sig selv en arkitektonisk perle med de brede kampestensvægge, fritlagte bjælker og en helt særlig stemning, der absolut er et besøg værd. Gjethuset byder på arrangementer for hele familien, og det er værd at dykke ned i deres kalender for at finde inspiration til den næste kulturoplevelse.

Gjethuset (støberihuset) er Frederiksværks, hvis ikke Danmarks mest bemærkelsesværdige industribygning. Den blev opført i to etaper - første del i årene 1761-63 og den anden i 1766-67. Arkitekten til det imposante byggeri kendes ikke med sikkerhed. Vi ved dog, at den kongelige bygmester, Nicolai Eigtved, allerede i 1750erne udarbejdede en skitse til et Gjethus med samme dimensioner som det nuværende. Da Eigtved døde i 1754, må det have hans efterfølger i embedet, Lauritz de Thurah, der har forestået den endelige udformning. Det er formentlig også ham, der har haft ansvaret for bygningens opførelse.

Unikt kulturhus

Gjethusets rolle som midtpunkt i Nordsjællands kulturelle liv harmonerer fint med fortiden. De tykke kampestensmure danner en flot rustik baggrund for den moderne kunsts farver og enkle former, og husets akustik er helt uovertruffen.

Gjethuset har huset alverdens artister gennem årenes løb, og 2023 er ingen undtagelse. Kulturhuset åbner dørene for velkendte navne som Dodo & The Dodos og Sømændene, men du finder også mindre navne som Abekejser og Lasse Skriver for de nysgerrige lyttere. Traditionen tro vender Frederiksværk Musikfestival tilbage i juli med klassiske kammerkoncerter, og den nye jazzfestival Jazznæs kan opleves i september. På programmet finder du også teater, foredrag og arrangementer for børn. 

Udvalgte arrangementer i Gjethuset i 2023

  • Marts - Dodo & The Dodos 
  • Marts - Lasse Skriver 
  • Marts - Sømændene 
  • April - Hardinger Band - Shu-Bi-Læum
  • Juli - Frederiksværk Musikfestival
  • September - Jazznæs 
  • September - Fallulah 
  • Oktober - E. Bak & Groth - Nordisk Sort Filmmusik 
  • Oktober - Gasoline
  • November - Lisbet & Ulf - På Slap Line Igen 
  • November - Zar Paulo 
  • November - Kunstnernes Eget Julemarked 
Adresse

Gjethusgade 5
3300 Frederiksværk
Danmark

Telefon
+454070 5030
Email
gjethuset@gjethuset.dk

Andre Topattraktioner

i sejleruniverset Nordsjælland
Copyright 2024 © Havneguide.dk