Bornholms kommunale havne sænker prisen med 35 %

24. februar 2016

Der er investeret over 100 millioner kr. i de mindre bornholmske havne de seneste år, og Bornholms Kommune satser nu endnu mere på de kommunale havne med lavere takster for gæstesejlere til følge. 

De nye takster 
Alle gæstetakster er sænket med 35 procent, og taksterne er fortsat alt inklusive. Når der er betalt for bådovernatningen, så er der også betalt for strøm, bad, vand og internet. Afhængigt af havn, så kan havnetaksten fx også omfatte en unik badeoplevelse i Hasles flotte havnebad.

Den fantastiske udvikling i lystfiskeriet på Bornholm har medvirket til, at der er indført en ny lavere takst til både under syv meter, hvor et døgn nu kun koster 125 kr.

Prisen for at have en båd liggende fast året rundt er sænket med 25 procent.

De lavere takster trådte i kraft den 1. januar 2016.

Rabatter
For de sejlere, der planlægger en længere tur til Bornholm, er der flere rabatter. Den 6. og den 9. dag er gratis, og vil man opleve Bornholm for en endnu længere periode, så kan man betale for 14 dage og få 14 dage gratis oveni. Det gælder alle bådstørrelser, og der er yderligere rabat, hvis grupper af både rejser sammen. Rabatterne kan også kombineres med et ophold i statshavnen på Christiansø.

Sejlere kan vælge, hvornår dagene der giver rabat skal bruges, fx som ophold på både ud- og hjemrejsen til de spændende sejloplevelser i Sverige, Tyskland eller Polen.

Gå på opdagelse i de kommunale havne på Bornholm
Se de nye takster, begivenheder, spisesteder og seværdigheder nær de enkelte havne her:  

Allinge Havn: http://havneguide.dk/da/havn/allinge

Bølshavn Havn: info om havnen på vej

Gudhjem Havn: http://havneguide.dk/da/havn/gudhjem-havn

Hammer Havn: http://havneguide.dk/da/havn/hammerhavn

Hasle Havn: http://havneguide.dk/da/havn/hasle-havn

Nørresand Havn: http://havneguide.dk/da/havn/noerresand-havn

Rønne Lystbådehavn/Nørrekås: http://havneguide.dk/da/havn/roenne-lystbaadehavnnoerrekaas

Sandvig Havn: http://havneguide.dk/da/havn/sandvig-havn

Svaneke Havn: http://havneguide.dk/da/havn/svaneke-havn

Tejn Havn: http://havneguide.dk/da/havn/tejn-havn

Vang Havn: http://havneguide.dk/da/havn/vang-havn

Mere om sejlerparadiset Bornholm
Opholdet i de kommunale havne kan naturligvis kombineres med dage i de mange private havne og med at ligge for svaj i den bornholmske skærgård. Her kan man fortøje til klipperne og nyde et ophold i en af de mange beskyttede bugter. Læs mere om sejlerferie på Bornholm: 

http://bornholm.info/da/sejlerferie

https://issuu.com/destinationbornholm/docs/sejlerguide_web_dk


Flere nyheder

Copyright 2025 © Havneguide.dk