Kolding Lystbådehavn er en ’Sikker Havn’

21. oktober 2015

Rednings-, brandsluknings-, forurenings- og førstehjælpsudstyr er på plads i Kolding Lystbådehavn, som netop er blevet certificeret som ’Sikker Havn´. Dette er sket i forbindelse med projekt ’Sikker Havn’, der har til formål at højne sikkerheden i de danske lystbådehavne.

Børneulykkesfonden, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), Dansk Sejlunion og Codan Forsikring udgør den projektgruppe, som har sat sig for at øge sikkerheden i de danske lystbådshavne ved at certificere de havne, der gør en ekstra indsats for at det rette redningsudstyr findes på havnen, og er placeret på rette sted. Baggrunden er blandt andet, at 17 % af alle drukneulykker i Danmark kan relateres til færden på havne[1].

Kolding Lystbådehavn Havn er certificeret som Sikker Havn, fordi den lever op til de sikkerhedskriterier, de fire samarbejdspartnere bag projektet har opstillet som obligatoriske krav. Med det rigtige udstyr på havnen og kendskab til, hvordan det anvendes, vil alle være i stand til at gøre en forskel i tilfælde af en ulykke. Mange havne ligger isoleret i forhold til det nærmeste redningsberedskab, og hjælpen kan derfor være længe undervejs. De første minutter kan være afgørende for at minimere skadevirkningerne af en ulykke.

Med Kolding Lystbådehavns certificering som Sikker Havn øges chancen for, at der kan gøres en forskel.

For at opnå sikkerhedscertificeringen har havnen nemlig opsat det mest vitale rednings- og sikkerhedsudstyr. Havnen har derudover udarbejdet en plan for, hvorledes udstyret efterses og kontrolleres samt en plan for, hvordan havnens brugere informeres om betjeningen af udstyret.

En stolt og sikker havn

”Vi er meget stolte af at blive certificeret som Sikker havn, hvorved det nødvendige rednings- og sikkerhedsudstyr er til stede på havnen til glæde for vores havnebrugere”, siger havnemesteren og bestyrelsen.

Børneulykkesfonden, FLID, Dansk Sejlunion og Codan Forsikring er glade for at kunne certificere Kolding Lystbådehavn, og man håber også at andre lystbådehavne i Danmark vil følge efter. ”Det er i alles interesse, at vi får sikkerhedscertificeret de danske lystbådehavne, så gæster og brugere af havnen kan færdes sikkert. Det handler også om at lære vores børn om deres egen og andres sikkerhed, når de befinder sig på havnen, og samtidig være en god rollemodel. Derfor har Børneulykkesfonden udarbejdet lege og konkurrencer, som lærer børnene på de certificerede havne om sikkerhed. Vi er rigtig glade for at kunne certificere Kolding Lystbådehavn som en sikker havn”, siger Claus Nielsen. (PR og kommunikationsansvarlig)

Læs mere om projektet, hent anbefalingerne og se hvilke andre havne, der er certificeret på www.flidhavne.dk/sikker-havn-certificering


Fakta om Sikker Havn og danske lystbådehavne

-        Alle lystbådehavne, der er certificeret som ’Sikker Havn’, må flage med ’Sikker Havn’ flaget.

-        En ’Sikker Havn’ er certificeret i 3 år.

-        En Sikker Havn certificering har til formål at højne og sikre følgende:

  • At der på havnen findes det mest vitale rednings- og sikkerhedsudstyr
  • At udstyret jævnligt kontrolleres og vedligeholdes
  • At havnens brugere får kendskab til udstyret og informeres om, hvordan det anvendes

-        Der er cirka 350 lystbådehavne i Danmark.

-        Codan Forsikring donerer redningskranse og standere til de havne, som ønsker det.

 

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Kolding Lystbådehavn

Skamlingvejen 5

6000 Kolding

Tlf. 75532722

E-mail:Klh@koldinglystbaadehavn.dk

Børneulykkesfonden

Claus Nielsen, PR og Kommunikationsansvarlig

Tlf.: 30 37 82 39

E-mail: claus@borneulykkesfonden.dk

 




[1] Kilde: Rapport om drukneulykker fra Statens Institut for Folkesundhed og Trygfonden


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk