Hop ombord på turbåd MS Marianne og nyd en sejltur på Lillebælt fra de bedste pladser, med en erfaren skipper ved roret. Du stævner ud fra Gammelhavn i Middelfart, hvorfra du sejler gennem Naturpark Lillebælt på en omtrent to timer lang tur.
Hvalsafari med MS Marianne
Da Naturpark Lillebælt er hjem for en af verdens tætteste bestande af marsvin, ses den lille nysgerrige hval ofte i havoverfladen. Din skipper har stor erfaring med at finde marsvinene og du har derfor gode chancer for at opleve dem på tætteste hold når du er på hvalsafari med MS Marianne.
Opdag Naturpark Lillebælt
Sejlture i Lillebælt er altid en begivenhedsrig oplevelse, idet Naturparken udover marsvin også er hjem for mange sæler og fugle, - du kan endda være heldig at opleve havørne undervejs. Udover at opleve det rige dyreliv, kan du også nyde den smukke udsigt til Lillebælts forunderlige kyster. Den unikke natur ved Lillebælt er istidslandskab og rummer både mindre øer, eroderede kystklinter og fine sandstrande, hvis variation bedst opleves fra vandet.
Under sejladsen
Turen er stille og rolig, afhængig af vejr- og strømforhold og varierer fra gang til gang, idet målet er at få flest mulige oplevelser, dyrekig og historier under sejlturen.
Hvalsafari er en spændende oplevelse for store og små og fungerer derfor godt som familieaktivitet. Hvis børn ombord på båden har lyst, er de velkomne i styrehuset, hvor de under kyndig vejledning kan prøve kræfter som styrmand.
MS Mariannes skipper fortæller meget gerne om marsvinene, dyrelivet og naturen, samt om broerne og området, under sejladsen.
Ombord på MS Marianne
Turbåden MS Marianne er oprindeligt en stenfisker fra 1928, hvorefter den i 1997 blev ombygget til lystfiskerfartøj. I dag er MS Marianne sikkerhedsgodkendt turbåd, med de bedste siddepladser til alle 12 passagerer.
Praktisk information
På billetten findes afgangstidspunkt for sejladsen, men kom gerne mindst 15 minutter før afgang.
Billetter: Se afgange og book billetter HER.
Afgang: MS Marianne sejler primært fra Gammel Havn i Middelfart, men også fra Snoghøj og Fredericia på udvalgte afgange.
Toilet: Ombord på MS Marianne findes et toilet på dækshøjde.
Påklædning: Husk påklædning efter vejrforholdene da turen foregår i den friske havluft. Der er udendørs siddepladser hvor du med overdækssejl er afskærmet fra sol og regn.
Sikkerhed: Redningsveste og redningsflåder findes ombord på båden.
Hunde: Små hunde kan medbringes efter aftale med skipper.
Mad: Du er velkommen til at medbringe både mad og drikkevarer ombord på turbåden MS Marianne.
Særture
MS Marianne tilbyder også forskellige særture, heriblandt smukke aftenture ved solnedgang, hvalsafari med fisketapas og havjagter. Fisketure kan af hensyn til fiskebestanden i Lillebælt ikke arrangeres med MS Marianne. Se oversigt over særture HER.
BOOK og LÆS MERE