En smule trafikstøj fra broen må du leve med på denne spændende plads.
Lige under broen kan du fiske havørreder og torsk fra en stor stenmole – selv i kondisko, hvis du vil hoppe rundt på stenene. Men det mest interessante er at trække i waders og vadefiske det forholdsvis korte stræk, der begynder syd for broen, hvor den langsgående stensætning ender. Her er bunden fast og let at vade på.
Lillebælts havørreder elsker strøm – jo mere, jo bedre – og denne plads fisker bedst i kraftig nordgående strøm. Ved sydgående strøm er der mindre fart på vandet, og fiskeriet er markant svagere. Under de forhold fisker Galsklint (plads 107) til gengæld rigtig godt.
Bedste vind: NØ–SØ