Velkommen til Røsnæs Havn
Røsnæs Havn, også kaldet Nyby Havn, ligger centralt placeret på det smukke Røsnæs og skaber adgang til halvøen fra vandsiden. Havnens centrale maritime placering gør havnen attraktiv som destination for havkajakker og sejlbåde fra bl.a. Samsø, Kerteminde, Nekselø, Havnsø, Sejerø, Odsherred osv. Der er mulighed for proviantering i Ulstrup ca. 2 km fra havnen.
Maritimt Aktivitetshus på Røsnæs Havn
Havnen er desuden et perfekt og yndet udgangspunkt for en række vandrelaterede aktiviteter på Røsnæs’ kyster. Der er skabt en ny fantastisk mulighed for samvær og aktiviteter på havnen med et nyt flot aktivitetshus.
Aktivitetshuset indeholder omklædningsrum med badefaciliteter og sauna. Desuden findes der lokaler, hvor man kan sidde i ”Kabyssen” og drikke kaffe og spise sin medbragte mad. Det Maritime Aktivitetshus ligger på kanten af havnen og havet.
Bygningen understøtter sejlsport og det maritime liv i havnen i form af fx udspring/adgang til dybt vand, bad, lockers, omklædning, isætning af kajakker, udekøkken, kajak-opbevaring, mulighed for undervisning o.l. samt strandjægernes og fiskernes aktiviteter.
Således har Aktivitetshuset status som ’blåt støttepunkt’ for skoleelever, lystfiskere, havsportudøvere og andre natur- og vandinteresserede, der kan nyde gavn af et maritimt aktivitetshus.
Faciliteter
- Bad
- Sauna
- Toilet
- Slæbested
- EL
- Vand
- Hjertestarter