Fotograf
Samsø Museum

Samsø Museumsgård

Oplev et velhavende skipperbondemiljø fra 1800-tallet.

Samsø Museumsgård er opført i 1917 som et museum efter forbillede af en gård i Nordby.

Her kan opleves et autentisk interiør med fine genstande fra 1600-, 1700 og 1800-tallet, som har tilhørt den bedre bondestand på Samsø, hjembragt af øens mange søfarende.  

I gårdens storstue ses en mindre udstilling af Kellinghusen-fajancer og eksempler på egnsdragter fra Samsø. Gården rummer også karlekammer, borgestue, soels (bryggers), smukke alkover, vævestue med mere, der til sammen giver et unikt indblik livet på Samsø.

I den gamle lolænge kan du se en kort film som fortæller Samsøs historie fra istiden frem til vores tid.

I museumshaven kan ses en imponerende nyttehave med gamle medicinske urter. 

Museumsgården er en del af Samsø Museum. Læs mere på museets hjemmeside.

Billetter købes i museumsbutikken i det gamle godsmejeri, Museumsvej 5

Entré:
Fælles entré til Samsø Museum og Samsø Museumsgård: 70 kr.
Grupper (min. 12): 50 kr.
Børn og unge under 18 år gratis

Adresse

Musumsvej 10
8305 Samsø
Danmark

Telefon
86592150
Email
kontakt@samsoemuseum.dk

Andre Kulturoplevelser

i sejleruniverset Det Blå Østjylland
Copyright 2025 © Havneguide.dk