
-
- Cykelruter
- Cykelrute på Samsø - Den prikkede


Cykelrute på Samsø - Den prikkede
Ruten er ca. 24 km
Ruten tager udfordringen op med det bakkede terræn på nordøen på både asfalt og grusveje.
Start fra Mårup, hvor der cykles mod Mårup Havn. Fra havnen tages vejen op mod skrænterne og til den fantastiske udsigt ud over Sælvigbugten og den midterste del af Samsø.
I sadlen igen køres mod Nordby Kirke, hvor ruten fortsætter ad Møgelskårvejen til Møgelskår - husk at stille cyklerne og gå en tur i “skåret”.
Ad Møgelskårvejen køres nu mod Nordby, og der drejes til venstre ad Solbjergvejen mod Vestballevej og Ballebjerg.
Efter et udsigtshvil på Ballebjerg cykles igennem Langdalen ad Lystoftevej og ad Møllevejen ud til Issehoved - Samsøs nordspids. Fra Issehoved tages asfaltvejen tilbage til Mårup.
Nordøen
8305 Samsø
Danmark

Kom på land og oplev Østjyllands natur og historie fra cyklen. Mærk havbrisen i håret langs de kystnære ruter, eller nyd den smukke natur inde i landet på små hyggelige veje og stier.