Nu kan du stemme på Årets Havn 2022

14. juni 2022
Stem på Årets Havn

Nu kan du stemme på Årets Havn

Siden 2008 er de danske havne blevet hædret gennem den prestigefyldte konkurrence ”Årets Havn”, og nu har du mulighed for at give din yndlingshavn lidt ekstra kærlighed med dette års konkurrence.
Det er Danske Tursejlere, som står bag konkurrencen i tæt samarbejde med Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og MinBaad.

 

Sådan afgiver du din stemme

Årets Havn 2022 - så stemmer du

Alle deltagere opfordres til ikke at stemme ureflekteret på egen havn, men i stedet at forsøge at genkalde samtlige af sæsonens havnebesøg på den indre filmrulle.

Sådan udvælges Årets Havn 2022

  • Alle sejlere i hele Danmark kan stemme – uanset om man er medlem af Danske Tursejlere eller ej. Der trækkes lod om 5 oppustelige redningsveste påført eget navn blandt de indsendte besvarelser.
  • Juryen udpeger ÅRETS HAVN blandt de 5 havne, som har opnået flest stemmer i den indledende afstemning.
  • Derudover udvælger juryen ”ÅRETS SKULDERKLAP”, som er en ny pris, der uddeles til en havn, som ikke er nået i top-5 under afstemningen, men som alligevel har fortjent et skulderklap. Juryens valg sker på baggrund af de kommentarer, som deltagerne har angivet ved afgivelse af stemmerne.
  • Præmier: Årets Havn: 10.000 kr. Årets Skulderklap: 5.000 kr.

Nyt konkurrenceformat

Efter 14 år med konkurrencen i stort set uændret form har den fået et ansigtsløft med bl.a. etableringen af en jury, ændret afstemningsformat og en ny særpris, nemlig ”Årets Skulderklap”:

”Med den nye særpris er der i konkurrencen også plads til f.eks. den lille afsidesliggende ø-havn med primitive forhold, som måske ikke får tusindvis af besøgende hen over sæsonen, og som derfor måske ikke ville få så mange stemmer. Men sådanne havne kan sagtens rumme helt unikke oplevelser, der fortjener at blive set!” – udtaler Sune Abelgren Olsen.

Afstemningen er åben

Afstemningen åbner 1. juni og løber indtil 30. september. Dernæst udvælger juryen vinderne, som vanen tro præsenteres på FLID's Havnemesse i november.

Følg Årets Havn på Danske Tursejleres hjemmeside


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk