Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe 2024

08. juli 2024
Fyn Rundt

Så er årets rute endelig på plads!

Skibene begynder at ankomme til Bogense allerede lørdag d. 20. juli 2024 og vil ligge der i weekenden.

Årets rute:

  • Start i Bogense: Mandag d. 22. juli
  • Ankomst i Fredericia: Mandag d. 22. juli
  • Ankomst i Assens: Tirsdag d. 23. juli
  • Ankomst i Haderslev: Onsdag d. 24. juli
  • Ankomst i Faaborg: Torsdag d. 25. juli
  • Ankomst i Svendborg: Fredag d. 26. juli

Turen slutter i Svendborg med en festmiddag, præmieoverrækkelser og levende musik.

Kapsejlads for bevaringsværdige Sejlskibe

Kapsejladsen "Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe" er en af Danmarks største sommerbegivenheder. Hvert år i uge 30 sejler 50 - 60 velbevarede sejlskibe Fyn Rundt. Mød skibene om eftermiddagen til en festlig modtagelse i havnene eller tag selv med på turen. Ingen forkundskaber er nødvendige, og alle er velkomne!

Sejl med som gæst på Fyn Rundt

Har du, eller har du ikke, det store sejlkendskab og kunne du tænke dig at blive udfordret til søs? Det er igen i år muligt at købe en billet til en autentisk oplevelse på et af de mange deltagende skibe. Skibene og deres faste besætning giver dig mulighed for at hjælpe til på dækket med tovværk, sejl og meget mere. Vil du med? Så tilmeld dig her. 

Et dagstogt inkluderer morgenmad og let frokost. Prisen er mellem kr. 800,- til 1000,-.

Ej blåt til lyst...

Vil du med Fyn Rundt? Tag med alene, som gruppe, familie eller par. Om aftenen ligger alle skibene sammen i havnen, hvor der er havneaktiviteter og masser af muligheder for oplevelser. Flere af skibene tager også dagtursgæster med ombord.

Tilmeld dig nu og få en oplevelse for livet!


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk