Presse

FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark driver Havneguide.dk for havnene

Havneguide.dk er Danmarks havneguide til sejlere og fungerer som en digital havnelods, der hjælper sejlere med at finde lystbådehavne og marinaer i hele Danmark. Platformen samler information om havnenes faciliteter, priser og havneplaner samt inspiration til oplevelser, spisesteder og seværdigheder i nærområdet.

Havneguide.dk gør det nemmere for sejlere at planlægge deres næste tur, finde relevante havne undervejs og få mest muligt ud af opholdet i de danske havne. Platformen indeholder blandt andet havneinformation, en havnekalender med lokale arrangementer og aktiviteter samt mulighed for at finde gæstepladser, der kan forhåndsreserveres via MarinaBooking.dk.

Havneguide.dk drives af FLID - Foreningen af Lystbådehavne I Danmark - og arbejder for at synliggøre de danske lystbådehavne og de mange oplevelser, der venter langs Danmarks kyster.

Havneguide.dk er dermed både et praktisk planlægningsværktøj for sejlere og en digital indgang til at opleve det maritime Danmark.

Se seneste nyheder her. 

 

Pressekontakt

Har du spørgsmål til Havneguide.dk, ønsker du at høre mere om vores arbejde eller har du brug for information, billeder eller logo til en artikel eller anden medieomtale? Så er du velkommen til at kontakte os.

Vi står gerne til rådighed med yderligere information om Havneguide.dk, vores samarbejder og det maritime Danmark.

Kontaktperson

Merete Ettrup
Kommunikations- og webansvarlig samt redaktør for Havnemagasinet FLID & FAKTA
E-mail: info@havneguide.dk
Telefon: 2842 5626

Havneguide.dk
Drevet af: FLID - Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
Havnevej 1
4000 Roskilde

Hjemmeside: www.havneguide.dk

 

Pressebilleder og videomateriale

Har du brug for billeder eller logo fra Havneguide.dk til pressebrug, er du velkommen til at kontakte Merete Ettrup.

Kontakt os gerne for information om tilgængeligt materiale og betingelser for brug.

 

Fakta om Havneguide.dk

Navn: Havneguide.dk

Hjemmeside: www.havneguide.dk

Ejer og driftsansvarlig: FLID - Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

Formål: At gøre det nemmere for sejlere at finde danske lystbådehavne og marinaer, planlægge sejlture og finde inspiration til oplevelser langs de danske kyster.

Målgruppe: Danske og internationale sejlere samt andre, der ønsker at udforske det maritime Danmark.

Geografisk dækning: Lystbådehavne og marinaer i hele Danmark.

Pris: Gratis adgang til hjemmesiden og appen. Appen indeholder ingen tilkøb.

Indhold og funktioner:

  • Havneinformation, priser, havneplaner og faciliteter.
  • Interaktivt kort med søgefunktioner og filtre.
  • Information om spisesteder, seværdigheder og oplevelser nær havnene.
  • Havnekalender med lokale arrangementer og aktiviteter.
  • Mulighed for at forhåndsreservere gæstepladser i havne, der tilbyder booking via MarinaBooking.dk.
  • Inspiration og guides til sejlture i Danmark.
  • Køb/Lej fast bådplads: En oversigt, hvor brugerne kan finde lystbådehavne med ledige faste bådpladser til køb eller leje.

Antal havne: 338.

App: Havneguide.dk findes som app til mobiltelefoner.

Nyhedsbrev: Havneguide.dk udsender nyhedsbrev 6–8 gange om året med inspiration, nyheder og relevant information til sejlerne. Tilmeld dig nyhedsbrevet.

 

Om FLID - Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

Som en del af arbejdet med at synliggøre de danske lystbådehavne står FLID bag Havneguide.dk, der giver sejlere adgang til information om havne og oplevelser langs de danske kyster.

FLID er lystbådehavnenes brancheforening og repræsenterer både private og kommunale lystbådehavne i Danmark. Foreningen arbejder for at varetage havnenes faglige interesser og skabe gode rammer for drift og udvikling af de danske lystbådehavne.

FLID rådgiver og hjælper sine medlemshavne med blandt andet havnedrift, lovgivning, miljø, havneudvikling og myndighedsforhold. Foreningen tilbyder desuden kurser, seminarer, vidensdeling og et fagligt netværk for havnene.

FLID udgiver også Havnemagasinet FLID & FAKTA, som udkommer fire gange om året. Magasinet formidler faglig viden, nyheder og inspiration om drift, udvikling og aktuelle emner for og til danske lystbådehavne.

Læs mere om FLID på www.flidhavne.dk.

Copyright 2026 © Havneguide.dk