Find særlige julegaver i Garbolunds butik
I Garbolunds butik finder du et udvalg af julegaver med fokus på håndværk og kvalitet. Gå på opdagelse blandt håndlavet julepynt fra Skinbjergs, Garbolunds smukke emaljeprodukter og gårdens store sortiment af egne, naturligt producerede og økologiske vine.
Du kan også finde fine, håndflettede kurve fra Mollys Heart, en lille lokal virksomhed, der samarbejder med kvindelige mikroiværksættere i Kenya.
Nyd roségløgg og friskbagte pandekager
Julen på Garbolund byder på hyggelige smagsoplevelser. Prøv Garbolunds populære roségløgg med hyld, rom og varme krydderier, og nyd den sammen med store, friskbagte pandekager med lækkert æblefyld.
Der serveres også børnegløgg, så hele familien kan være med til julehyggen.
Julehygge i Pilgrimsstuen
I den hyggelige pilgrimsstue kan du slå dig ned og nyde gløgg og friskbagte pandekager i varmen fra brændeovnen. Herfra er der udsigt til Garbolunds smukke gårdanlæg, som danner en stemningsfuld ramme om et hyggeligt julebesøg.