Sejl ind – køb ind – og nyd dit ophold i Klintholm Havn

Havneshoppen Møn har kastet anker på Klintholm Havn, og har åbent hver dag hele sommeren, så du kan proviantere til en hyggelig aften i Klintholm og til sommerens togter.
Du kan blandt andet købe friskbagt morgenbrød, wienerbrød, frugt, grønt, tapas, snacks og andre dagligvarer.
Havneshoppen Møn har også en hyggelig terrasse, hvor du kan nyde en kop kaffe og den smukke udsigt ud over havnen.
På Klintholm Havn er der flere oplevelser, restauranter og cafeer, og du må love også at lægge vejen forbi ”Klap Hesten", hvor der er ægte maritim stemning; drikke for havfruer og sømænd, ofte med live-musik og oplevelser for store og små.
Klintholm Havn er kendt for sin unikke stemning og livlige havnemiljø, smukt beliggende på Møn, hvor Møns Klint majestætisk står og skinner.
Med Havneshoppen Møn er der endnu en grund til at forlænge opholdet i Klintholm Havn. Du får nemlig hver 3. overnatning gratis - rabatordningen kan anvendes i alle Vordingborg Kommunes lystbådehavne.
Velkommen til Klintholm Havn, hvor service, tilbud, stemningen og smilene er store