

Velkommen til Skovshoved Havn
Skovshoved havn er en moderne havn, der blev væsentligt udvidet i 2016. Op til havnen ligger det hyggelige Skovshoved Fiskerleje og i den nordlige ende af havnen finder man den berømte tankstation opført i 1936, tegnet af Arne Jacobsen. I dag er den indrettet som ishus og café, men man kan stadig tanke sit køretøj der.
Charlottenlund Fort ligger små 2 km syd for havnen med badestrand, søbad og campingplads i området. Det er en fin gåtur dertil langs Kystvejen og bagved ligger Charlottenlund Slot fra 1860 med slotshave og hundeskov. I den vestlige del af skoven nær Charlottenlund station finder man Forstbotanisk Have med fremmedartede træer, især nordvest-amerikanske og japanske.
Der er 1,7 km til Bellevue Strand nord for havnen, et samlingspunkt for mange strand-og badegæster fra hele Storkøbenhavn.
Dyrehavsbakken i Klampenborg - verdens ældste forlystelsespark - er 3 km væk og næsten lige så populært et udflugtsmål som Tivoli. Siden opdagelsen af den helsebringende kilde ”Kirsten Piils Kilde” i 1583, der tiltrak mange mennesker og gøglere, udviklede forlystelsesparken sig og kunne fejre 400-års jubilæum i 1985.
Den nærmeste S-togsstation er Ordrup Station og er 1,5 km vest for havnen. Der går også busser til København og Klampenborg fra Skovshoved. Større supermarkeder er 2 km inde i land.
Venligst betal havnepenge ved ankomst via websiden, som findes ved at scanne QR-koden på skiltet ved broerne eller havnekontoret, eller tryk på link her til højre: "Betal online". Derefter modtager man en sms med kode til toilet og bad. Elforbrug er inklusiv.
BEMÆRK: Gebyr for opkrævning ved båd på 250 kr.

Denne havn er Sikker Havn Certificeret. Det betyder, at redningsudstyr er opsat, placeret og mærket efter en række anbefalinger, for at højne sikkerheden.
Læs mere om certificeringenFaciliteter
- Bad
- Bådudstyr
- Bådværft
- Toilet
- Slæbested
- EL
- Kran
- Vand
- Spisested
- Benzin
- Sikker havn
- GTL
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Tømningsanlæg
- Hjertestarter
- Gas
- Online havnepenge