Kom til Åbne Havne på Mors

09. juli 2019

Mors eller Morsø er Limfjorden perle med hyggelige små byer og alt, hvad man kan ønske sig af naturoplevelser og en god sejlerferie.

Henover juli måned afholder flere havne på Mors en fælles havne event kaldet Åbne Havne i perioden 10. - 30- juli. Hver havn har sine ugedage og aktiviteter, dermed er der mulighed for at deltage i flere forskellige ting i flere havne på Mors.

Åbne Havne er en invitation til et væld af maritime aktiviteter for både sejlere og gæster fra landsiden. Her kan du opleve de hyggelige havne og møde de lokale, der står for aktiviteterne. Hver havn har planlagt deres egne aktiviteter, bl.a. indenfor gastronomi, rundvisning, musik, vandaktiviteter og meget mere.

Det er havnene Sillerslev Havn, Sundby Mors Havn, Thissinghus Havn, Nykøbing Mors Havn, Ejerslev Havn samt VisitMors og Morsø Kommune, der i samarbejde afholder Åbne Havne. Vil du vide mere om Åbne Havne på Mors, kan du finde information på Visitmors.dk 

Her er et udpluk af, hvad du finder til Åbne Havne på Mors: 

Sundby Mors Havn
Den 14. juli kl. 11-13 kan du prøve at ro kajak og fiskekajakker.
Den 21. juli kl. 10-14 kan hele familien være med, når Limfjordens hemmeligheder afsløres med vandkikkert, fiskenet og redningsvest. Grillen tændes kl. 12.00 – så medbring frokosten.
Den 28. juli kl. 10-14 kan du være med til SUP Stand Up Paddling v/Rikke H. Noppenau. Mødested: P-pladsen, havnen. 

Kontaktpersoner er Peter H. Nielsen, T 3045 5742 og Rikke H. Noppenau, T 2331 2352
Læs mere om Sundby Mors Havn

Sillerslev Havn
Tirsdag den 16., 23. og 30. juli kl. 17.00 er der åbent i Sillerslev Hus, hvor der vil være fortællinger og rundvisning på havnen. Temaet er muslinger, som efterfølgende kan smages i caféen.
Mødested: Caféen. Kontaktperson: Bent Ole Jensen tlf.: 3025 4184. Fredage kan der være musik hos Kulturkøbmanden.
Læs mere om Sillerslev Havn


Flere nyheder

Copyright 2024 © Havneguide.dk