-
- Nature experiences
- Sporet ved Ejby og Kingstrup Mose
Sporet ved Ejby og Kingstrup Mose
Sporet i Ejby og Kingstrup Mose består af et fint stinet, hvor du kan udforske området og opleve en næsten vildmarksagtig natur – mindre end 10 minutter fra den nærmeste motorvej. Moseområdet er et af de største på Fyn, og der er registreret hele 245 forskellige plantearter.
Hør nattergalens sang og lyt til fiskene, der plasker i vandet. Har du en fiskestang med, kan du måske være heldig at få en fisk på krogen. I området findes både en bålplads og en naturlegeplads for børn. Du kan også gå på opdagelse blandt mange spiselige planter – vi har udvalgt nogle eksempler, som du kan lede efter undervejs.
Vigtigt: Området rummer en varieret natur med moselandskab, tørvesøer, vandløb, ferske enge og højdedrag med landbrugsjord. Det samlede område er på omkring 270 ha, hvor størstedelen ejes af private lodsejere. Vis derfor hensyn og følg den afmærkede rute, da der flere steder kan forekomme bundløse huller. Den gule rute er i alt 4,8 km lang. Du kan gå en tur i Ejby Mose, krydse åen og fortsætte i Kingstrup Mose – eller kombinere ruterne. Turen kan også forlænges ved at følge grusvejene mod Kingstrup. Færdsel er tilladt til fods og på cykel. Ved hvert nummer (1–10) på kortet finder du en informationstavle.
Søndergaardsvej
5592 Ejby
Denmark
Naturen ved Lillebælt er noget ganske særligt…