Fotograf
Daniel Villadsen

Særudstilling i Knud Rasmussens Hus: Hvem ejer Grønland?

Særudstillingen "Hvem ejer Grønland?"

Knud Rasmussens Hus bringer en central konflikt fra Grønlands historie frem i lyset. Med afsæt i 1920’ernes og 30’ernes strid mellem Danmark og Norge om Østgrønland, udfolder særudstillingen en dramatisk beretning om ejerskab, rettigheder og stormagtspolitik.

Knud Rasmussens engagement og rolle i sagen belyses gennem arkivmateriale, plancher og sjældne billeder, som tilsammen giver et indblik i hans livslange dedikation til Arktis og det grønlandske folk.

Knud Rasmussens liv fortalt på ny

Museet har løftet formidlingen og integreret moderne elementer i de historiske rammer. Som gæst kan du nu gå på opdagelse i originale skabe, der er omdannet til montrer med udvalgte effekter – blandt andet jagtrifler, medaljer og personlige genstande.

Lyden af historien

Nye lydkulisser skaber en levende atmosfære i det historiske hjem. Lyden af skrivemaskine, knitrende ild og klavertoner gør oplevelsen nærværende – som var polarforskeren stadig til stede, optaget af at nedfælde sine rejseberetninger.

Adresse

Knud Rasmussens Vej 9
3390 Hundested
Denmark

Andre Natur og kultur

i sejleruniverset Nordsjælland
Copyright 2025 © Havneguide.dk