-
- Vandrestier
- Pilgrim Mors 2025


Pilgrim Mors 2025
Pilgrim Mors
Pilgrim Mors starter altid 2. pinsedag. Over 7 dage vandrer vi rundt om Limfjordsøen Mors og oplever dens fuldstændig fantastiske natur. Et blå-grønt eventyr i juni - med rum og tid til fordybelse undervejs.
Pilgrimshyrde, Charlotte Kristensen Heide, vil i samarbejde med øens præster give daglig inspiration til vandringen.
På Pilgrim Mors, som i resten af tilværelsen, er kunsten at kunne indtage og nyde mødet mellem ånd og krop, når himmelske og verdslige veje krydses. Meget kan ske, når livets gang rammer Kystruten, som er den smukke, den musiske, den åndelige, den krøllede og den naturlige vej rundt om Limfjordsøen Mors.
Tilmelding
Du kan kombinere det, som du vil, med en eller flere dage, overnatning, div. måltider eller du kan medbringe en madpakke hjemmefra eller fra sommerhuset eller campingpladsen.
For mere information
Hvis du vil vide mere om Pilgrim Mors, tilmelde dig eller se det fulde program for turen, så læs mere på deres hjemmeside: Pilgrim Mors
Kløvermarken 7
7900 Nykøbing M
Denmark

Limfjordsområdet er en af Danmarks bedste destinationer til aktiv ferie. Naturen inviterer dig til at tage vandrestøvlerne på og tage dig på eventyr. Året rundt kan du få storslåede oplevelser.