Sejl til Sejerø og nyd en middag på øens nye spisested "Sejerøhuset"
Middag med havudsigt på Sejerø
Hvis I søger nye ø-oplevelser på turen er Sejerø et godt bud. Her kan I nyde en god middag i øens nye samlingssted, Sejerøhuset. Når de besøgende nyder en bid mad, kan de på den ene side af Sejerøhuset nyde udsigten ud over havet og på den anden side udsigten over havnen. Bygningen skråner op mod den bagved liggende strandbakke, er placeret i forlængelse af den nye vestmole og terrasseområdet er vendt ud mod havnen, så de besøgende kan nyde en rigtig havnestemning og have overblik over hele havnen. Og har I gæster om bord, kan de lege et værelse i Sejerøhuset.
Ildsjæle bag samlingssted på Sejerø
I 2015 tog en gruppe ildsjæle initiativ til skabe udvikling og flere faciliteter på havnen. Alt sammen for at skabe bedre rammer for fællesskab til glæde for både lokale og besøgende. Det har været en lang proces og nu kan du besøge resultatet af mange menneskers frivillige indsats.
Projektet blev sat i gang for at fremme udviklingen og turismen på Sejerø og samtidig give rammerne for et godt fællesskab blandt de fastboende og sommerhusejerne. Kontaktpersonen for Sejerøhuset har indgået en forpagteraftale med seks unge mennesker, som vil lave restauranten en succes hen over sommeren.
Indviet i april
Den 16. april 2022 blev huset indviet af gruppen bag projektet, men allerede i dagene op til d. 16. april bød restauranten på lækker mad. Arkitekt MAA Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten har tegnet og udviklet Sejerøhuset, som rummer flere funktioner, som kan bruges året rundt. Sejerøhuset har et professionelt industrikøkken, et restaurantionsområde og café og to værelser til udlejning.
Sejerøhuset er blandt andet støttet af LAG Småøerne med et FLAG-tilskud - læs mere her: