Book din gæsteplads online

12. May 2016

En del sejlere har allerede booket plads den kommende sommer i en eller flere af de 26 skønne havne, der er tilknyttet vores onlinebooking system. Er du også ved at planlægge sejlerferien 2016, eller vil du blot sikre dig en bestemt plads, i en bestemt havn på et givent tidspunkt, er der masser af muligheder!

Så nemt er det

Via tablet, mobiltelefon eller computer kan du tilgå Marinabooking via Havneguide.dk/booking, Marinabooking.dk eller App'en Tursejler. Hvis du oplever, at der ikke er flere ledige bookbare pladser i systemet, er du naturligvis fortsat meget velkommen. Som regel finder man altid en plads, på den ene eller den anden måde. Vælg den havn, du ønsker at besøge og klik på den plads, hvor du gerne vil ligge. Herefter kan du betale med kreditkort. Kvitteringen, med oplysninger om den bookede plads, kommer pr. mail, og da havnen er orienteret om, at pladsen er booket og betalt, sørger de for, at den er ledig.

I kvitteringen er der også et link til et kort, så du kan se, hvor din bookede plads præcis befinder sig.

De bookbare pladser er oprettet for at tilgodese de dem, der har behov for at forhåndsreservere en plads; f.eks. kan børnefamilier sikre sig en plads, der giver nem adgang til broen, når man skal i land med klapvogn og habengut.

Eller er man dårligt gående, kan det være en fordel at booke en pæleplads, så undgår man at passere søgelænderet på 3-4 både. Flere sejlere vælger også at booke to eller flere pladser på række, så man med sikkerhed kan ligge sammen med sine sejlerkammerater.

 

Billedtekst: Klik på kortet ovenfor og book en plads.

 
Billedtekst: Når du booker, får du mulighed for at vælge en plads, som vist på havnekortet ovenfor.


Her kan du booke en gæsteplads online:
Assens Marina
Ballen Havn, Samsø
Bogense Marina
Egå Marina
Fakse Ladeplads, Lystbådehavnen
Fredericia Lystbådehavn
Frederikshavn Marina
Faaborg Havn
Hellerup Lystbådehavn
Helsingør Nordhavn
Hundested Havn
Juelsminde Havn & Marina
Kaløvig Baadelaug
Kerteminde Marina
Langør Havn
Marselisborg Lystbådehavn
Mårup Havn
Rungsted Havn
Skovshoved Lystbådehavn
Svendborg Lystbådehavn
Sæby Havn
Tunø Havn
Udbyhøj Nord Lystbådehavn
Virksund Lystbådehavn
Klintholm Havn
Kalkbrænderihavnen

 


More news

Copyright 2025 © Havneguide.dk