Udstilling om Svendborgs epoke som søfartsby

10. July 2013

Svendborg Museum har slået dørene op for særudstillingen " Svendborgsund - The Sound of Money".

Udstillingen fortæller om Svendborgsunds og det maritimes uomgængelige betydning for Svendborg både før og nu.

Udstillingen kan ses i Guldsalen i Borgerforeningen mandag til lørdag hele juli.

I udstillingen kan de besøgende se velkendte genstande, som vidner om Svendborgs epoke som stolt søfartsby. Samtidig vil man også møde uventede genstande som de aktuelle boligannoncer for liebhaverboliger med sundudsigt, der viser, hvordan Sundet trækker folk og penge til byen i dag.

Museet har dykket dybt ned i gemmerne og fundet skattene frem. Masser af malerier, skibsmodeller og gamle billeder er med til at fortælle historien om den gamle søfartsby og storhedstiden.

At Svendborg er maritim fra vugge til grav ses tydeligt i en ældre vugge formet som et skib. Pokaler fra Sejlklubberne står side om side med en moderne romaskine, hvor man selv kan prøve kræfter med distancen over Sundet. Og så giver udstillingen eksempler på, hvordan det maritime ser ud i dag

Udstillingen er gratis og kan ses i Borgerforeningen frem til den 31. juli. 

Læs mere her... 

Se også andre aktiviteter og begivenheder på Svendborg Havn her..

 

 


More news

Copyright 2025 © Havneguide.dk