Fotograf
Skive Kommune

Kunsttrappe og kunst på Banestien, Skive

En kunstnerisk strækning mellem museet og havnen

Med afsæt i en kunsttrappe foran Skive Museum, der kobler sig på Banestien fra museumsparken til Skive Havn, skal der etableres kunst der giver en ny dimension til Banestien netop her. En stærk landskabelig og kunstnerisk indsats på denne strækning, vil både samle by og havn, gøre Banestien endnu mere spændende og oplevelsesrig, og være med til at markere overgangen fra havnen til Idræts- og Kulturparken. Kunsten skal være identitetsskabende og manifestere sig tydeligt som et kunstnerisk bidrag til stedet. Ved at etablere kunst på den sidste del af Banestien, der går ned til havnen, forenes de to bydele og stedets historie understøttes.

Projektet bliver designet af kunstneren Oskar Koliander og er en del af projektet BigBlue.

Hvad er BigBlue?

BigBlue Skive er en udviklingsplan for Skive by med fokus på at samle byen på tværs af åen og udnytte de mange potentialer byen har. Siden 2017 er mange af planens delprojekter blevet realiseret og i projektteam BigBlue i Planafdelingen i Skive Kommune, oplever vi stigende efterspørgsel på rundvisninger i BigBlue-områderne. Derfor har vi i sommeren 2022 valgt at finde os et par faste BigBlue-rundvisere, som du kan booke en rundvisning ved.

Adresse

Havnevej 24A
7800 Skive
Danmark

Email
CKJL@skivekommune.dk

Andre Kulturoplevelser

i sejleruniverset Limfjorden
Copyright 2024 © Havneguide.dk