
-
- Naturoplevelser
- Fjordens Stemme - lydsejlads på Karrebæks fjord


Fjordens Stemme - lydsejlads på Karrebæks fjord
Med Fjordens Stemme kan du tage på en guidet lydsejlads og opleve Karrebæk Fjord gennem fortællinger der bakkes op af et magisk lyddesign og medrivende kompositioner. Fortællingerne vil udspille sig for dit indre øre, mens det smukke sydsjællandske landskab danner den perfekte scenografi.
Lej en båd hos Marine Event, hvor alt nødvendigt udstyr er installeret, så du let kan gå ombord og lytte til fjorden, mens du sejler. Det vil være muligt at få en kaptajn med ombord, hvis du ikke er den store søulk, eller bare vil læne dig tilbage og nyde turen. Det vil også være muligt selv at downloade app'en "Turistperronen Lyd”, og sejle turen med egne headphones i egen jolle. Det vil blive muligt at opleve “Fjordens Stemme” på dansk og engelsk.
Hør om Fiskerens symbiotiske forhold til fjorden, om en dronning og et dramatisk slag der engang udspillede sig i området, om de forelskede høstarbejdere på Lindholm og en maler du måske kender, der fandt sit hjem i Karrebæksminde. Alle satte de deres præg på området. Alle har de fjorden til fælles på tværs af tid og rum. Måske vil du endda genopdage din egen forbindelse til vandet?
“Fjordens Stemme” er et samarbejde mellem Opdrift productions, Marine Event og Turistperronen.
Projektet er støttet af Landdistriktspuljen, Spar Nord og Trelleborg Fonden.
Ved Broen 19
4736 Karrebæksminde
Dänemark

Sejl til enestående naturoplevelser i SydkystDanmark. Se den 128 meter høje Møns Klint, eller det imponerende 45 m høje Skovtårn ved Camp Adventure, der åbnede i marts 2019.