Nordkyststien langs den Danske Riviera.

Tag på cykel- eller vandretur langs den Danske Riviera, hvor du kommer gennem smuk natur, skønne badebyer og stemningsfyldte havnebyer. Faktisk er Nordkyststien den perfekte måde at opleve det bedste af den Danske Riviera fra landsiden.

Rute 47 er en afmærket sti, som går fra Hundested i vest til Helsingør i øst og kaldes Nordkystruten eller Nordkyststien. Den er ca. 68 km lang, men den ligger flere steder tæt på Privatbanen, så du kan tage toget noget af ruten. Hvis du tager turen til fods i stedet for at cykle, er der flere steder særlig afmærkning med et blåt og hvidt vandresymbol for en alternativ rute.

På din tur ad Nordkyststien kommer du forbi noget af det bedste, som den Danske Riviera har at byde på. Ruten leder dig igennem havnebyerne Hundested, Gilleleje, Hornbæk og Helsingør, som alle byder på spændende historiske og kulturelle oplevelser.

Du kommer også igennem de hyggelige badebyer Kikhavn, Liseleje, Tisvildeleje og Rågeleje, hvor du kan nyde det dejlige vejr på stranden.

Hvis du er til enestående naturoplevelser, så ligger Asserbo Plantage, Melby Overdrev, Tisvilde Hegn, Hornbæk Plantage, Teglstrup Hegn og Hellebæk Kohave alle på ruten. Her venter et væld af fantastiske oplevelser blandt flora og fauna!

Er du historieinteresseret, byder ruten på en perlerække af seværdigheder. Besøg fx Knud Rasmussens Hus, Spodsbjerg Fyr, Sankt Helenes Kilde, Hellebæk Kirke og Gevær- og Klædefabrik Hammermøllen. Skal der kultur på programmet, kan du besøge det idylliske Munkeruphus eller Tegners Museum og Statuepark og tage på oplevelse i de spændende udstillinger.

Der er masser af overnatningsmuligheder og spændende spisesteder på turen. Du kan læse mere om ruten i disse to brochurer med detaljerede kort:

Hundested-Gilleleje

Gilleleje-Helsingør

Bemærk, at turen ikke er egnet for kørestolsbrugere.

Kilde: Halsnæs Kommune

Billede: VisitDenmark / Niclas Jessen

Koordinater:  Bredde: 56.034826, længde: 12.616101
Bredde: 56.044342, længde: 12.605230
Bredde: 56.068240, længde: 12.560769
Bredde: 56.068240, længde: 12.560769
Bredde: 56.094105, længde: 12.459098
Bredde: 56.099224, længde: 12.407279
Bredde: 56.102450, længde: 12.381569
Bredde: 56.119397, længde: 12.347498
Bredde: 56.125595, længde: 12.310735
Bredde: 56.128275, længde: 12.281538
Bredde: 56.111465, længde: 12.191515
Bredde: 56.098921, længde: 12.161901
Bredde: 56.063658, længde: 12.078443
Bredde: 56.036762, længde: 12.023182
Bredde: 56.014182, længde: 11.960907
Bredde: 55.981703, længde: 11.871457
Bredde: 55.974941, længde: 11.854269
Bredde: 55.957423, længde: 11.849310

Andre Aktiv i naturen

i sejleruniverset Nordsjælland
Copyright 2025 © Havneguide.dk