NYT - På Havneguide kan du se Sikker Havn certificerede havne
Se hvilke havne, der er Sikker Havn certificerede
Som en ny facilitet kan du fremsøge havne med et Sikker Havn certifikat her på Havneguide.dk.
Det gør du på forsiden af Havneguide under "Søg faciliteter" eller klik på linket her.
De havne, der vises, er Sikker Havn certificerede for en treårig periode, og markerer derved, at de har gjort en ekstra indsats for højne sikkerheden i havnen.
Sikker Havn - når sikkerheden er i fokus
Af og til rystes den gode havnestemning af en drukneulykke og et alt for stort antal "nær-ved-ulykke". Alle lystbådehavne har redningsudstyr, og 30 % af de danske lystbådehavne er i gang med at sætte mere redningsudstyr op og blive Sikker Havn certificerede.
Sikker Havn certifikat gives, når havnen følger en række obligatoriske anbefalinger for at højne sikkerheden i havnen, der skal forebygge ulykker. Sikker Havn certificering gælder for en 3-årig periode, hvorefter havnen skal re-certificeres. Før en havn kan certificeres gennemføres bl.a. en risikovurdering af havnen og der lægges en plan for vedligeholdelse af redningsudstyret og en indsats i at informere brugerne om, hvordan havnens redningsudstyr anvendes.
Kan du bruge redningsudstyret? Se filmen om hvordan
Sikker Havn omfatter udover certificering en række informationsmaterialer til havnens og til havnens brugere.
Se filmen om, hvordan I kan gå sammen i fællesskab og øve jer i at bruge havnens redningsudstyr. Der er altid noget man kan lære, eller få genopfrisket. Dermed kan du yde vigtig akuthjælp, hvis en person er faldet i vandet.
SE FILMEN "KAN DU BRUGE REDNINGSUDSTYRET?" HER
Støtte fra TrygFonden
FLID gennemfører projekt Sikker Havn med støtte fra TrygFonden i perioden 2020 – 2022, hvor der sættes ekstra fokus på, at flere havne bliver certificeret Sikker Havn. TrygFonden bidrager desuden til Sikker Havn ved at donere redningskranse, jernstolper og instruktioner til interesserede havne og klubber.