Askø Havn
Om sommeren stiger antallet af beboere betydeligt, her er 261 sommerhusgrunde heraf ca. 230 sommerhuse. Desuden en del helårsboliger med fritidsstatus.
Her har man mulighed for at slappe af - glemme hverdagens jag - nyde den skønne natur og fuglelivet - eller sit otium i fred og ro, men også et sted, hvor der er plads til børn.
Her har vi samlet nyttige oplysninger for turister, om dagliglivet, foreningslivet og øernes mange øvrige muligheder.
Askø - Lilleø er dog smukkest, når frugttræerne blomster om foråret, når badevandet er tilpas om sommeren, eller når boderne er fulde af ny høstet frugt. Sensommerens honning og alle de særlige produkter, som de fastboende laver i pagt med naturen og miljøet. Selv om vinteren, hvor sneen ligger ud over markerne, er her kønt. Det speciale lys, som havet giver ind over vores øer, giver en harmoni og fred.
Solopgang og solnedgang er minutter, der altid er værd at nyde.