

















Faldsled Havn ligger idyllisk i Helnæsbugten og kan anløbes både dag og nat.
Faldsled havn har mange gæstepladser i alle størrelser, hvor de største pladser ligger til venstre ved indsejlingen til havnen.
Når man er kommet i havn, er der gæstepladser efter aftale med havnefogeden samt ved grønne pladser. Respekter afmærkningen. Der er grønne og røde tønder samt kompasafmærkning.
Afmærkningerne i bugten skal respekteres, da flakkene i siderne har sten op til 0,3 meter under overfladen. Der er grønt og rødt molefyr ved indsejlingen.
Når man anløber Faldsled havn skal man betale gæsteleje via en betalingsautomat ved havnefogedkontoret. Her kan man vælge, om man ønsker at tilkøbe el eller ej.
Man skal betale inden kl. 19. Der sker daglig kontrol på broerne efter kl. 19 og har man ikke betalt er prisen dobbelt op.
Faciliteter på Faldsled Havn
I havnens fælleshus er der køleskab og fryser og service til 20 personer, som frit må benyttes, blot I vasker op efter jer. Medbring venligst viskestykker, opvaskemiddel og opvaskebørste.
Der er opsat grill på terrassen ved fælleshuset til fri afbenyttelse. Her udover er der grill og bænke/borde forskellige steder på havnen, som også er til fri afbenyttelse.
I fælleshuset, som må bruges af alle såvel pladsejere som gæstesejlere, kan man ikke afholde private middage eller andre former for komsammen, som udelukker andre brugere. Alle med adgangskode til huset har retten til at bruge det.
Byt en bog
I fælleshuset er der to reoler med bøger. Derfra kan man bytte sig til en ny bog. En bog man selvfølgelig må tage med sig, når man forlader havnen.
Transport til Faaborg
Telebus: Der er ingen fast busrute til Faaborg by, hvorfor man kan bestille en telebus. Alle kan bestille en telebus, man skal bestille 2 timer før man ønsker at blive afhentet. Bestilling skal ske til Fynbus` bestillingscentral på tlf. 6311 – 2255.
Indkøb ved Min Købmand i Haastrup
Hvis man ønsker at blive hentet og kørt til Min Købmand i Haastrup, skal man inden klokken kl. 16 tilmelde sig turen ved Min Købmand på 6268 1085.
Kl. 17. kommer der en bus og henter gæstesejlere gratis og når man er færdig med at handle, bliver man kørt retur til havnen af købmanden.
Vaskemaskine samt tørretumbler
Vaskemaskinen og tørretumbleren står i lokalet ved siden af det offentlige toilet ved kiosken. Betaling for vaskemaskine og tørretumbler skal ske i automaten, hvor man får en kvittering som dokumentation for betaling. Samlet pris 50 kr.
Gratis Internettet på havnen
Det er muligt at logge sig på internettet på hele havnens område, også fra bådene. Koden fås ved betaling for opholdet.
Kontaktperson på havnen træffes på mobil nr. 2128 4960
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Autocamper
- Legeplads
- Toilet
- Cykeludlejning
- Slæbested
- EL
- Kran
- Indkøb
- Vand
- Spisested
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Hjertestarter
Spisesteder
Begivenheder
Seværdigheder
Køb/lej fast bådplads
Maks bådbredde | Maks båddybde | Maks bådlængde (LOA) | Periode | Indskud | Pladstype |
---|---|---|---|---|---|
4.50 meter | 2.50 meter | 15.00 meter | Indskuds/-købeplads | ||
4.00 meter | 2.50 meter | 15.00 meter | Indskuds/-købeplads | ||
4.00 meter | 2.50 meter | 15.00 meter | Indskuds/-købeplads |