Fotograf
Holstebro Kommune

Borgerne fra Holstebro

Den bemærkelsesværdige figur Borgerne fra Holstebro finder du for enden af Nørregade, på Polititorvet. Det er en stor flad sten med en gruppe mennesker på. Borgerne fra Holstebro er skabt af Bjørn Nørgaard som har hentet inspiration fra "Borgerne fra Calais" til dette kunstværk. 12 Holstebro borgerne har stået model til fotografering og afstøbning af gips som Bjørn Nørgaard har digtet videre på, så de ikke kan genkende sig selv da de ikke har fået deres naturlige størrelse. 

"Der er 12 borgere deroppe, ligesom der var 12 disciple. Bjørn Nørgaard kan godt lide, at tingene fører både bagud og fremad", forklarer turistguide Ruth Lovmand Rasmussen.

"Borgerne er både mænd og kvinder. Værket skal nemlig være med til at fortælle, at i dag kan kvinder såvel som mænd bestride alle poster i samfundet."

Bjørn Nørgaard har også skabt kunstværkerne 12 Himmelstiger, de tolv søjler, som udsmykker torvet, samt de tre kunstcirker i gågaden Nørregade; Jesu Hånd, Livets Kilde og Odins Øje

Tag med Ruth eller en af andre turistguider på en gratis byvandring til kunsten i Holstebro om onsdagen kl. 11.00 i juli og august med start fra Kvinde på Kærre. Turen går blandt andet forbi Metalsvinet og Brandmonumentet.

Adresse

Nørreport Torv
7500 Holstebro
Danmark

Andre Turforslag

i sejleruniverset Limfjorden
Copyright 2024 © Havneguide.dk